Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hf-online eller STX?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Tak for dit brev. Du spørger om du skal “give op”. Ved at du har gjort dig de tanker du har og skrevet hertil, viser du, at du netop ikke bare “giver op” og lader stå til, men derimod handler og søger hjælp. Det er en kæmpe stor styrke, du skal være stolt af at have.

Det kan være rigtig svært og hårdt at have en hverdag, hvor man ikke føler sig godt tilpas. Og som du selv skriver, kan det tømme en helt for energi og overskud. Har du snakket med dine “gode sociale kontakter” om, hvordan du har det? Jeg spørger fordi dine venner/veninder måske har oplevet noget lignende, det du gør. Måske de har gode råd til eller kan hjælpe dig med at gøre din dag nemmere. Hvad tænker du mon om det?

Du skriver, at du altid har været fagligt dygtig, men at det er dine mentale udfordringer, der gør det svært at holde overblikket til tavleundervisning. Har det altid været sådan? Jeg spørger, fordi du nu er kommet til gymnasiet, og måske der har været noget anderledes i din folkeskole, som har hjulpet dig og måske kan hjælpe igen? Hvis ikke det altid har været sådan, har du så tænkt over, hvad der mon har ændret sig?

Alle børn/unge har ret til at trives på deres skole. Hvis ikke man gør det, er det lærerenes opgave at hjælpe med, at man får det godt. Er der mon en lærer på skolen, som du er tryg ved og kunne snakke med om, hvordan du oplever din skoledag? Du kan f.eks. sige: “Jeg har det rigtig svært mentalt og kan have svært ved at have overblik til tavleundervisningen. Kan vi gøre noget for, at det bliver lettere for mig at komme igennem en skoledag?” Måske det kan være en ide at forsøge inden jeres snak at beskrive, hvad der gør det svært at have overblik til undervisningen. Det tror jeg nemlig, din lærer vil spørger dig om.

Du skriver, at du er bange for at skuffe dig selv eller dine forældre ved at stoppe på skolen. Den følelse/tanke er du ikke alene med. Vi snakker tit mange andre børn/unge, som har den samme tanke som dig.  Jeg ved, at for mange forældre er det vigtigste faktisk, at man har det godt og er glad. Har du mon delt dine tanker med dine forældre? Måske det kan være lettere at tage en beslutning, hvis de ved, hvad du oplever. Hvis det er fordi det er meget vigtigt for dine forældre, at du får dig en uddannelse, så er HF-online jo et ligeså godt bud som STX.

Og du kender jo dig selv allerbedst. Måske det lige netop er den vej, der gør det muligt for dig at gennemføre en uddannelse, uden at gå på kompromis med dit eget ve og vel.

Du har allerede vist i dit brev, at du er rigtig god til at sætte ord på dine tanker og følelser. Det er en rigtig stor styrke du skal holde fast i, når du skal snakke med andre om, hvordan du har det. Hvis det kan være svært, hvor du skal starte, kan du evt. vise dit brev og mit svar. Jeg tror ikke, at der er andre end dig selv der kan tage en endelig beslutning om hvilken skole/uddannelse, der er den rigtige for dig, men måske råd og hjælp kan gøre valget lettere.

Jeg håber på, at du kan bruge mine råd og tanker.

Mange hilsner BørneTelefonen.

 

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat