Kære 14-årige pige.
Tak for dit meget modige brev, hvor jeg synes, at du, ret præcist, forklarer om den dumme situation i din klasse.
Du skriver, at du er bange for at blive helt alene tilbage i din nye klasse, hvis den sidste pige T fra den gamle klasse, vælger at flytte med sin anden veninde.
Jeg forstår godt, at du er bange for at kunne komme til at føle dig lidt alene. Det lyder som om, at dine gamle venner giver dig en tryghed, som dine nye ikke giver dig endnu.
Det at komme i en ny klasse er altid svært, fordi man ikke ved hvad der kommer til at ske og man derfor savner trygheden. Men, samtidig kommer man også nemt til at ‘lukke sig inde’, hvis man kun holder sig til det kendte.
Du skriver, at du føler det er lidt ondt, når din veninde ikke tænker på, at du kan føle dig efterladt. Jeg forstår, at det kan føles som et svigt, når hun vil skifte skole. Men jeg tænker faktisk ikke, at hun gør det for at skade dig.
Jeg tror måske bare, at hun mærker at den nye klasse ikke er den rette for hende. Derfor gør hun det måske mest for at passe på sig selv. Og det er vigtigt at passe på sig selv, hvis noget føles forkert. Ligesom du nu skriver her, fordi noget føles utrygt og forkert for dig.
Jeg tror, at hvis du spurgte din veninde T, så har hun det måske lige som dig og er nervøs. Måske kunne det hjælpe, hvis du prøvede at snakke med T om det? Det lyder som om, at I allerede er gode til at tale sammen og det tænker jeg bare at I skal blive ved med. Også selvom du er ked af, at hun gerne vil flytte.
Lige nu føles det svært, hvis hun flytter. Men det lyder faktisk også som om, at du har været rigtig modig og åbnet dig op for de andre alligevel. Du skriver at du har fået flere nye venner og det tænker jeg bare er supersejt, når du også skriver, at det kan være svært for dig i den nye klasse.
På den måde er du måske også mere modig end du selv går og tror.
Du kan nok ikke bestemme om hun flytter skole eller ej. Og det vil måske også tage noget tid før du vænner dig helt til, at du nu har andre venner, som er der i din hverdag. Men jeg tror på, at der i din nye klasse er plads til dig og mulighed for, at tingene kan blive gode.
Du skriver nemlig, at der har været meget drama i din nye klasse, men der ikke er så meget mere. Det tænker jeg måske kan betyde, at der har været andre, der også har haft det svært med klasseskiftet og som måske, som du, godt kunne tænke sig at starte på en frisk?
Bare fordi man har de gamle venner med fra den gamle skole, betyder det ikke at de venner er de bedste venner. Det har måske bare været dem man var vant til at være sammen med. En ny klasse kan give mulighed for at finde venner, som man måske passer endnu bedre med og som man har det endnu sjovere med. Giver det mon mening.
For at komme tættere på de andre, kan du måske spørge dine forældre, om du måtte holde en sammenkomst for alle pigerne i din nye klasse.
I kunne måske lave en tøjbyttefest, holde filmaften eller holde en hjemme-frisør, hvor I sætter hår, eller noget helt tredje? Du kunne også lave en klub, hvor I kunne lave noget sammen? Det kunne være at hækle, spille fodbold eller måske noget helt tredje som du synes er sjovt.
Du skriver også, at du føler, at det vil gøre det endnu sværere for dig fx at fremlægge i skolen – når du ikke føler, der er trygt.
Jeg ved, at du langt fra er alene med denne følelse af, at synes, at det er ubehageligt at stille dig op foran andre. Jeg tænker, at det er vigtigt at du taler med din lærer om det.
Jeg ved godt, at du ikke har lyst. Men din lærer har måske hjulpet andre, der har haft det som dig og kan derfor give dig nogle gode idéer. Din lærer kan også bedre passe på dig, hvis han/hun ved, hvordan du har det.
Der er jo mange andre måder at fremlægge på, hvor man ikke behøver at se på publikum. Du kunne fx spørge din lærer om du kunne få lov til at optage din fremlæggelse på video og så måske gå ud af klassen, hvis du ikke har lyst til at se fremlæggelsen.
Måske kunne din lærer overtales til, at opgaven kun blev afleveret til læreren og det kun var læreren, der så fremlæggelserne?
Jeg synes, at du virker som om du er modig og velformuleret, så jeg håber du alligevel kunne snakke med din lærer om dette faglige problem. Du kunne også vise din lærer dette brev, så ville det måske være nemmere at komme i gang med denne snak?
Det kan også være vores guide kan hjælpe her
Jeg tror på, at jo mere man snakker om sine følelser med de mennesker, som påvirker dem, jo nemmere bliver det at løse problemerne. Så prøv at finde det mod frem, som du har udvist ved at skrive dette brev til BørneTelefonen, og få snakket med din lærer og dine veninder, for du er helt sikkert ikke alene med disse problemer.
Vi har også en side, som du kan tage et kig på. Den handler om at skifte skole eller være ny i en klasse. Du finder den her.
Hvis du ikke har lyst til at snakke med dem, så kan du ALTID ringe ind til BørneTelefonen og snakke med en voksen – det er gratis og anonymt. Du ringer bare 116111, så sidder der søde rådgivere, der kan og vil hjælpe. Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke i din nye klasse!
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
