Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har for høje krav til mig selv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 16. Mange tak for dit brev til vores brevkasse! Hold da op, hvor er det imponerende at læse, hvor langt du har formået at rykke dig selv fagligt på ganske få år. Det tyder på, at du er en stærk pige, der går efter de mål, som du sætter dig – også selvom målene til tider kan være lidt for urimelige.Når jeg læser dit brev, fornemmer jeg, at du faktisk også er bekymret – og måske har brug for at lære, hvordan du kan håndtere dine høje forventninger til dig selv. Du skriver, at du i gymnasiet har lagt mærke til, at du er begyndt at ”stresse rigtig meget”. Du bliver ligefrem vred på dig selv, hvis du ikke får topkarakterer. Derudover skriver du, at du føler dig doven, men der er absolut intet i dit brev, der tyder på, at du er en doven pige, tværtimod!! Der er ingen dovne mennesker, der kan opnå så flotte resultater, som du allerede har! Jeg håber, at du inderst inde godt ved, at det ikke passer?!Men selvom du måske godt kan overbevise dig selv om, at det ikke passer, så skal du lære at acceptere, at man indimellem gerne må ”tage den lidt med ro”, og at man stadig er helt perfekt, selvom man ikke får topkarakter. På BørneTelefonen har jeg tit talt med piger, der har de samme urimelige krav til sig selv. Det er både inspirerende og meget skræmmende på én gang. For der er ingen mennesker, der kan holde til sådan et pres, og hvis man ikke passer på, ender man med at gå psykisk ned. Derfor er det så flot, at du med dit brev selv ”erkender”, at du ikke kan ”håndtere så meget stress” – det er et godt skridt på vejen. Da du skrev brevet, havde du lige været til biologieksamen, hvor du havde fået 10. Selvom du i øjeblikket havde svært ved at være glad på din venindes vegne, så siger det intet om, at du skulle være en dårlig veninde. Så det håber jeg ikke, du har dårlig samvittighed over. Det viser kun, at du har svært ved at tackle dine (meget) høje forventninger. Derfor tillader jeg mig at komme med nogle forslag til, hvordan du måske kunne arbejde lidt med dine forventninger. Det håber jeg, er okay med dig? Så kan du jo selv bestemme, om det kunne være noget, du har lyst til at afprøve..At få topkarakterer i samtlige fag i gymnasiet er et umenneskeligt mål at stille sig selv. Derfor kunne det måske være en god ide, hvis du centrerer dine høje forventninger til nogle udvalgte fag, som du er særlig glad for? Ikke sagt, at du ikke skal bruge tid på de andre fag, men i disse fag kunne en mindre karakter end 12 også være et succeskrav?Derudover er det rigtig vigtigt, at du husker at lave nogle ting, som du holder af – og hvor du samtidig kan slappe af. Du har ikke skrevet, hvad du kan lide at lave udover skolearbejde, men det kunne måske være dejligt at tilbringe tid med gode veninder, familie eller dyrke noget sport? Du kunne måske sætte som mål, at du hver dag skal lave minimum en ”feel good”-ting?Til sidst vil jeg råde dig til, at du (ligesom du har skrevet herind), måske finder nogen i din omgangskreds - fx en veninde, dine forældre eller måske studievejlederen - og fortæller, om din høje forventninger? For selvom du godt selv er klar over, at det er alvorligt, så har du brug for, at der er andre, der kender til dine tanker. De kan være med til at passe på dig og sikre, at dine høje forventninger ikke tager overhånd. Det håber jeg, at du har mod på at gøre? Hvis det er lettere, kunne du evt. vise dem dit brev til brevkassen - og evt. mit svar?  Husk, at du altid er velkommen til at kontakte Børnetelefonen igen, hvis du har brug for det. Du kan også ringe eller skrive en SMS på 116111. De bedste tanker til dig fra
BørneTelefonen 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat