Brev

Har det virklig svært fortiden

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Tak for dit brev. Hvor er det godt at du skriver til Brevkassen. Det viser at du er modig pige.

Du spørger om man kan forandre sig når man får sin menstruation, da du oplever mange forandringer med din krop lige nu. Det kunne godt lyde som om at du er på vej i puberteten. Det kan være rigtig svært i den periode hvor ens krop bare forandrer sig helt vildt meget. Det er godt at du har en veninde som lidt ældre. Hun har måske allerede gennemgået mange af de ting du gennemgår lige nu.

Her kan du læse om din krop og dine følelser. Det du oplever, er nemlig ikke unormalt når man får sin menstruation. Husk på, at de andre piger også vil få deres menstruation, og du derfor bare er hurtigere, men ikke anderledes end dem.

Du har ret til at blive lyttet til!

Når man har det lidt skidt med sig selv, så bliver den følelse nogen gange stærkere hvis man tror at andre tænker dårligt om en. Men det er aldrig okay at andre bagtaler eller kommer med bemærkninger som gør dig ked af det. Lige nu føler du både at veninderne og din mor er lidt efter dig.

Kunne det være en ide at du snakkede med din mor om at du bliver ked af det af og til? Måske kan du også tale med hende om at du føler at hun er sur på dig? Jeg ved godt, at du allerede har prøvet mange gange. Men du har faktisk ret til at sige din mening og blive lyttet til. Det er din mors ansvar, at du har det godt og får hjælp til det, der er svært.

Det kan være at din mor har noget der er svært for hende, så hun kommer til at virke sur. Jeg kan ikke vide, hvorfor hun taler sådan til dig. Men jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver ked af det over det. Det lyder bestemt ikke rart, at hun ikke lytter og hun siger, der måske er noget galt med dig.

Hvis det er svært at sige, kan du måske skrive hende et brev? Præcis som du gjorde til os. Det kan nogle gange være lettere og så kan den voksne heller ikke afbryde én undervejs.

Vi har lavet en side, der handler om at sige svære ting til andre. Måske du kan finde nogle gode råd til, hvordan du får det sagt her? Måske den også kan hjælpe dig, med at sige det til andre, hvis du ikke oplever at det hjælper at tale med din mor.

Din lærer skal hjælpe dig

I forhold til veninderne tænker jeg, at hvis du synes det bliver for svært at tale med veninderne i skolen, så skal du finde en lærer du er glad for som kan hjælpe jer videre.

Det er skolens ansvar at du har det godt når du er der. Det betyder også, at de skal hjælpe, hvis en elev føler sig utryg eller udenfor. Her på siden om skole, kan du læse mere.

Jeg håber og tror på dig. Du skal have held og lykke med på din vej.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat