Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har det ikke godt på min efterskole

Hej brevkasse,

jeg er en pige på 16 år, som her efter somerferien er startet på efterskole.

Problemet er det at jeg ikker er så glad for at gå der, jeg mest af alt lyst til stoppe og flytte hjem og starte et andet 10 klassesforløb, men min mor siger at jeg ikke kan.

Jeg har haft en hel del fravær og mindst 3 uger(ikke i træk) hvor jeg ikke har været på skolen, min mor siger at selvfølgelige er det svært at gå på efterskole når man alligvel ikke er der. Min mor siger også at jeg bliver nød til at gøre en ekstra insats for at komme med i fællesskabet og for at få det godt.

Men jeg føler mig overhovedet ikke uden for fællesskabet og jeg er ikke ensom, jeg har en rigtig sød værelses kammerat og en masse søde venner som jeg snakker rigtig godt med og har det hyggeligt med. Men jeg har bare ikke lyst til at være på efterskolen, jeg har altid dårlig mavefornemmelse og jeg føler mig lidt som om jeg er anbragt der, til tider føler jeg mig også indespærret.

Det passer mig dårligt ikke at kunne gå eller gøre hvad der passer mig når jeg har lyst, selvfølgelig er det tidspunkter hvor man skal være der og det forstår jeg godt, ting som at møde til undervisning, møde til måltiderne, være på værelset om natten, de regler er også der hjemme.

Jeg kan ikke se hvad jeg skal bruge mit efterskole ophold på, jeg har hele tiden en føelse af at jeg spilder min tid, at jeg ikke bruger mit liv til noget fornuftigt. Jeg har også rigtig svært ved at være social med de andre en hel uge eller mere, fra vi står op til vi falder i søvn igen, det tager ret meget af min energi og til tider bliver jeg så frustret at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.

Når jeg taler med min mor om at stoppe så bliver hun vred siger at jeg skal gennemføre, at jeg er forkælet og egoistisk, for nu har de betalt for opholdet, hun siger også at jeg ikke kan være det bekendt over for hende, hun har gjordt så meget for at jeg kunne få det godt oppe på efterskolen, og jeg kan jo godt se hvad hun mener, det kan jeg virkelig godt. Men jeg tror ikke efterskole er noget for alle desværre.

Jeg er bange for, at hvis jeg bliver på efterskolen meget længere, så kommer jeg til at gøre noget rigtigt dumt pga jeg ikke har lyst til at være der, som at drikke alkohol, ryge eller noget andet som måske kunne få mig smidt ud fra skolen.

Jeg savner mine venner, jeg savner byen og en masse andre ting. Jeg kunne virkelig godt tænkte mig at stoppe. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Næsten hver søndag når jeg dkal tilbage til efterskolen er jeg ved at bryde sammen og får næsten angst når jeg tænker på det.

Jeg har overvejet og overvejer at stikke af hjemmefra, tage til en anden by og bo der. Jeg håber virkelig i kan hjælpe mig, måske er det bare mig den er gal med, men jeg håber i måske har et andet bud på hvad jeg kan gøre.

Hilsen mig

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

At kaste sig ud i et efterskoleophold kræver mod, men det kræver mindst lige så meget mod at mærke efter og finde ud af, hvis det ikke lige er sagen. Når man ikke trives et sted, er det vigtigt, at man taler om det, for ellers kan man aldrig få ændret tingene – og dermed får man det heller ikke bedre.

Det er faktisk helt naturligt, at det kan være lidt af et chok, og altså ikke kun i positiv forstand, at starte på en efterskole. Når man skal leve tæt sammen med andre mennesker, kan man føle, at man går for meget på kompromis med sig selv.

Derfor er vigtigt at mærke efter, om ens grænser bliver overskredet, for det er ikke meningen. I sidste ende handler det om at ”have sig selv med”. Det er fx vigtigt, at man trækker sig lidt tilbage, når man har brug for det, og det skal der være plads til, selvom man går på efterskole.

Jeg tænker, at det måske kunne være en god ide at tale med din kontaktlærer om det. Det lader nemlig ikke til, at din mor og dig kan blive enige om en løsning, der fungerer for jer begge, og din kontaktlærer kender helt sikkert andre, der har oplevet lignende følelser – og derfor er det oplagt at snakke med ham/hende. Det er i hvert fald et forsøg værd, hvis du har mod på det?

Du nævner også, at din mor siger, du skal ”gøre en ekstra indsats for at komme med i fællesskabet”, men når det ikke er det, der er problemet, skal du måske hellere have nogle andre ideer til, hvad du kan gøre, så du ikke skal gå med en følelse af, at du er ”indespærret”. Her kan din kontaktlærer også være med til at hjælpe dig med ideer til, hvad du måske kan prøve?! Du kan jo overveje det.

En anden ting, som du kan prøve, er at lave en liste med de gode og mindre gode ting ved at fortsætte opholdet. Fx kunne du skrive ”jeg har en sød værelseskammerat”, ”jeg prøver at bo i en anden by” og på den negative side: ”jeg føler ikke, at jeg kan være alene”, ”jeg savner mine venner”.

At gøre sine tanker og følelser lidt mere konkrete kan hjælpe til, at man lettere kan finde nogle ideer til, hvordan man kan komme videre. Du kan selv vælge, om du vil skrive sedlen alene, sammen med din værelseskammerat, med din mor eller din kontaktlærer?

På den måde kan du måske få øje på nogle ting, som du ikke lige har overvejet – og i sidste ende kan du måske også bruge den for at synliggøre dine argumenter for din mor, hvis du igen kommer frem til, at du ikke vil fortsætte opholdet. Og husk, det har intet at gøre med, at du er egoistisk, du trives bare ikke med efterskolen på den måde, som tingene er på lige nu.

Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvad du kan prøve, så du enten kan affinde dig med at gå på efterskolen og nyde resten af opholdet eller få overbevist din mor om, at du ikke kan fortsætte. Hvis du har brug for det, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat