Gør jeg noget forkert?
Kære Brevkasse
Jeg har gået og tænkt over noget her det seneste år, noget der virkelig er begyndt at gå mig på.
Altså jeg har helt siden børnehaven haft nogen fridage, fordi det nogen gange var for hårdt for mig at komme afsted.
Senere fandt vi så ud af at jeg har autisme (omkring 1. klasse) og det var så grunden til at jeg havde nogen af de her fridage.
Men her det sidste år, har jeg bare tit tænkt på om det er forkert. Fordi hver gang jeg tog en fridag i 6/7. klasse, så ville jeg bare være bange for at tage afsted næste dag. Jeg var bange for at alle ville spørger, om jeg nu var syg igen inden for 2 måneder, eller bare ville være onde imod mig (det er dog aldrig sket).
Her i foråret og sommerferien har jeg også tit tænkt på at komme i specialklasse, fordi det måske ville være rart at have nogen der forstod hvordan jeg har det (altså både lærere og elever), og forstår at jeg bare nogen gange har en fridag.
Jeg har også mange gange tænkt på at sige det til min mor, men jeg har aldrig turdet.
Info der måske hjælper:
Her efter 6. klasse er jeg kommet ind på en ny skole. Jeg kunne virkelig godt lide skolen, men den gik kun op til 6. klasse. Jeg har også her de sidste par dage savnet min gamle klasse virkelig meget, og jeg savner virkelig at se dem hver dag i skolen.
Jeg kan rigtig godt lide min nye klasse, men selvom pigerne inviterer mig med ud i frikvartererne, så bliver jeg bare altid det tredje hjul. Det begyndte at irritere mig, så jeg spørger nu hver dag en pige der hedder S, om hun vil med ud med mig. Hun siger ja hver gang, men det irritere mig bare lidt at jeg hver gang ender som det tredje hjul.
Jeg kan godt lide min nye skole, jeg tror bare det er lidt svært her i starten måske? Jeg ved det ikke. Men jeg har det faktisk ret svært i nogle af fagene. Jeg har fået sagt at det nok skal komme, men sådan har jeg det bare ikke.
Jeg har lige taget 4 fridage på en gang, her i denne uge. Jeg tog mest bare den sidste dag, fordi jeg var bange for hvad de andre ville sige om mig. Jeg har nemlig lige været syg her første skoledag.
Sidste ting er, at jeg aldrig har gået i specialklasse.
Mine spørgsmål:
Syntes i at det er okay at jeg tager de her fridage?
Syntes i jeg skal i specialklasse eller bare blive på den her skole?
Hilsen en forvirret og trist pige.