Kære pige på 12 år.
Mange tak for dit brev. Du fortæller om nogle ting, som er sket i skolen, og at du har forsøgt at fortælle det til dine forældre, men ikke føler du er blevet hørt. Det er derfor super sejt, at du igen forsøger at bede om hjælp og holder ved og skriver herind.
Du fortæller, at du var ved at blive slået af en lærer i skolen. Det lyder da bestemt ikke som en rart oplevelse. Jeg kommer til at tænke på, hvad der skete, siden det kom dertil? Det er aldrig okay, at slå børn eller true med at gøre det. Det tænker jeg også, at din lærer ved. Derfor tænker jeg også på, om du mon har snakket med nogle af de andre i klassen om, hvordan du oplevede det? Fornemmede de også, at din lærer var ved at slå dig?
Jeg spørger, fordi man nogle gange godt kan se tingene på forskellig måde. Måske der har været noget i situationen, hvor din lærer har haft løftet hånden for at fortælle noget med den, og du har følt det som at din lærer var ved at slå. Derfor kan det nogle gange være rart at høre om de andre også har følt/set det på samme måde som dig. Hvad tænker du om det?
Du skriver, at du tidligere har forsøgt at fortælle det til dine forældre, men at de har virket ligeglade. Er der mon en anden voksen, du er tryg ved? Jeg vil nemlig foreslå, at du får snakket med en anden voksen om, hvad det er du oplevede i skolen. Ved at fortælle om din oplevelse, kan den voksne også hjælpe dig med at få snakket med din lærer, så i kan få snakket situationen igennem og ingen af jer skal blive ved at tænke over, hvad der skete den dag. Har du mon mod på det?
I dit brev fortæller du, at du i dansk har det hårdt. At det er svært at læse, og at du har brug for pauser undervejs. Jeg bliver nysgerrig på, om det er fordi, du har svært ved at læse ordene, eller om dine øjne bliver trætte/at du ser uskarpt, at du har brug for pauser.
Hvis det bliver uskarpt eller dine øjne trætte, tænker jeg du skal snakke med dine forældre om, at du måske skal tjekkes for, om du har brug for briller.
Hvis det er fordi, at det er svært at læse ordene, er det faktisk din dansklæreres opgave, at give dig den rette hjælp, så du får lettere ved det. Har du mon mod på, at snakke med din dansklærer om, hvad du oplever og føler, når i har dansk. Måske du kan vise din dansklærer dit brev og mit svar.
Jeg håber, du kan bruge mine råd og tanker. Jeg håber, du finder modet til atter at snakke med en voksen om, hvad der skete i skolen den anden dag, så du igen kan have det godt.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Du er altid velkommen til at skrive igen, eller ringe til en voksen på BørneTelefonen på 116111 – her sidder en voksen klar til at lytte og hjælpe.
Mange hilsner
BørneTelefonen
