Kære dreng på 13 år!
Først og fremmest ønsker jeg for dig, at du bliver rolig, og ikke går og frygter, at der ikke sker dig noget i fremtiden. Det er heldigvis de færreste, som bliver overfaldet. Det sker meget sjældent i Danmark. Hvad mon gør, at du er blevet så bekymret for det? Kan du tale med dine forældre om den bekymring?
De fleste kampsportsgrene har nogle regler for, at man ikke må bruge sin kampsport i sit private liv. I undtagelsestilfælde må man godt bruge sin kampsport til at forsvare sig med. Sandsynligheden for at du bliver overfaldet er nok ret lille. Og mon du ikke allerede har lært at forsvare dig, nu du har gået til karate i 5 år?
Det er helt fair, hvis du har lyst til at prøve nogle andre sportsgrene end karate. Du har været stabil i din sport igennem 5 år. Dine forældre véd sikkert også godt, at man i din alder kan have brug for at prøve forskellige muligheder af. Man kan faktisk også godt brænde ud og miste lysten til sin sport, når man har været igang igennem flere år med den samme sport. Så jeg synes ikke, det er så mærkeligt, at du ikke vil gå til karate mere.
Jeg foreslår, at du taler med din far eller din mor om dine tanker. Jeg foreslår især, at du får talt med dem om, din bekymring for ikke at kunne forsvare sig. Mon de mener, at det er nødvendigt for dig at kunne det? Bor I i et område, hvor du er utryg?
Måske synes dine forældre, at det er godt at gå til nogle ting i fritiden. Det er jeg enig i, for der er mange gode ting, ved at have en fritidsinteresse. Man kan få nye venner. Man kan lære nye ting og blive dygtig til nye ting. Man kan komme i god form, hvis der er tale om sport. MEN man skal allerhelst have lyst og interesse for dét, man skal gå til. Ellers er der en risiko for, at dét, man går til, stresser en, fordi man bruger tid på noget, man ikke kan se nogen mening med.Og det lød jo til, at det netop var sådan karate blev for dig.
Jeg foreslår, at du tjekker mulighederne for sport og andre ting, du kan gå til, hvor du bor. Du kan gøre det sammen med din far eller din mor, og I kan tale om hvad, I hver især synes, kunne være godt for dig.
Du kan måske også spørge, hvad dine kammerater går til i fritiden og tale med dem om, hvad de synes er godt. Måske får du nye idéer ved at tale med dem om det.
Jeg håber, jeg har givet dig idéer til, hvordan du kan gøre. Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke.
Mange hilsner fra Børnetelefonen
