Fremlæggelse

Kære anonyme pigeTusind tak for dit brev, hvor du fortæller, at ikke kan lide at fremlægge i skolen, og at du ofte begynder at græde. Du fortæller også, at du tror dine klassekammerater er lidt trætte af, at du begynder at græde. Og at du ikke vil være kendt for hende, der græder. Jeg kan rigtig godt forstå, at du synes det er svært at fremlægge. Man kan meget nemt komme til at føle sig lidt sårbar, når man skal stå der alene foran klassen og fortælle om noget. Så det er ikke spor mærkeligt, at du synes, det kan være lidt svært.Du fortæller også, at du har en rigtig sød lærer, som prøver at hjælpe dig, når du kommer til at græde. Men du skriver også, at det ikke rigtigt hjælper – fordi du stadig kommer til at græde... Jeg tænker, om du måske kunne tale med din lærer om, om du måske kunne få lov til at fremlægge sammen med en veninde fra klassen? Nogle gange kan det være meget rart at være to, så man ikke står deroppe helt alene. Hvad tænker du mon om det? Tror du, det ville være lettere, hvis det ikke kun var dig, der skulle sige noget?En anden idé kunne måske også være at lave en lidt anderledes fremlæggelse? Altså fx noget med at vise en masse billeder på storskærm eller et videoklip. Fx nu hvor du skal fortælle om jeres ferie på engelsk. Nogle gange kan det måske være rart, hvis man kan vise et eller andet, så klassekammeraterne kan se lidt på det i stedet for hele tiden at se på dig..? Måske kunne det gøre dig mindre nervøs? Du kunne fx vise billeder af de steder, I har været og så have en enkelt sætning klar til hvert billede? En anden ting, som jeg tænker måske kunne hjælpe, er at øve dig rigtig meget inden du skal fremlægge. Sådan at du fx kan sige det hele uden ad… Måske kan det også gøre dig lidt rolig? Du kan fx øve dig foran spejlet derhjemme – eller foran dine forældre, hvis du har mod på det.Jeg kan sagtens forstå, at du ikke vil have at de andre skal kende dig, som hende der græder. Har du mon nogle tætte veninder i klassen? Måske kunne du prøve at fortælle dem, hvordan du har det? Måske kan de så støtte dig lidt, hvis du begynder at græde.Du lyder i hvert fald som en sej pige med masser af gå-på-mod, og jeg er sikker på, at du nok skal ende med at blive rigtig god til at fremlægge.Jeg håber, du kan bruge mine råd til noget. Og husk at vi altid sidder klar ved BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at tale med en voksen.Held og lykke med fremlæggelsen!Mange hilsnerBørneBrevkassen