Kære pige på 13 år
Hvor er det godt, du skriver til BørneTelefonen. Det må føles så forkert at skulle ‘lade som om’, at man snakker med nogen i frikvarteret – for ikke at virke ensom. Eller at skulle gemme sig væk, fordi man føler, at man ikke hører til.
Jeg kan godt forstå, at du har brug for ideer og forslag til, hvordan du kan få det bedre på din nye skole. Du har brug for hjælp til at ændre på noget. Du nævner selv endnu et skoleskift som en mulighed, selvom du lige har været igennem et i januar.
Du skriver, at de nye kammerater i starten var gode til at tage imod dig. Men efter corona-perioden føler du dig ignoreret af dem. Det er rigtigt uheldigt, at corona-perioden skulle ramme dit skoleskift.
Jeg tænker på, om du har talt med din lærer om det? Din lærer har pligt til at hjælpe dig, så du er tryg og har det godt på den ny skole. Det er en del af lærerens opgave.
Jeg ved, at det er nemt for mig at sige ‘tal med din lærer’. For det er rigtigt svært at skulle fortælle en voksen, at man føler sig udenfor og alene. Jeg har talt med mange unge, der føler, at det er akavet at tale med voksne om svære følelser. Man kan være bange for at komme til at føle sig endnu mere forkert – når man skal sige højt, at man for eksempel føler sig ensom.
Man kan også mangle troen på, at ensomheden kan blive mindre – og at den voksne faktisk kan hjælpe en. Man kan føle, at man er ‘besværlig’ – og at man slet ikke har ret til at gøre opmærksom på sit problem. Faktisk kan man næsten komme til at overbevise sig selv om, at problemet med ensomhed bare er en lille ting. Som man måske selv er skyld i.
Netop derfor er det så godt, at du har vist mod til at skrive herind. På dit brev kan jeg se, at du på din gamle skole har været god til at finde nogle venner. Hvis du kan komme i tanke om nogle af de ting, der virkede dengang, så kunne du måske prøve at gøre noget af det samme igen på den ny skole?
Du skriver, at din mor kender til ensomheden på din ny skole. Men ved hun mere præcis, hvordan du har det? Måske du har mod på at fortælle hende lidt mere om din skolehverdag? Og på hvordan du må stå og ‘lade som om’, at du er med i et fællesskab.
Måske er du bekymret for, at din mor bliver skuffet eller opfatter dig som besværlig, for du flyttede jo skole i februar…Men måske er det muligt for dig at skubbe den bekymring lidt til side, så det bliver muligt for dig at samle mod til at tale med hende endnu engang; så kan I måske sammen lave en liste over fordele og ulemper ved endnu et skoleskift. Du kunne også tale med hende om at holde et møde med din nye lærer?
Hvis din mor gerne vil tale med os om din situation, kan hun ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57.
Du er velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen 116111, hvis du har lyst til at snakke mere.
Jeg håber mit brev kan hjælpe dig videre med, hvad du skal gøre. Vi sender dig de bedste ønsker og håber du finder en løsning med dine voksne omkring dig, så du kan få det bedre i skolen.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
