Brev

flytte skole

Hej børnetelefonen.

Jeg ved ikke om jeg skal flytte skole eller blive på den skole hvor jeg er. Jeg har været nede og kigge på en anden skole, fordi at den klasse jeg går i er vi 25 og det larmer meget. Jeg havde besluttet mig om at jeg gerne ville blive i klassen. Men min far siger at jeg bør flytte skole. Min nuværende skole er delt op i 2 Den anden del synes jeg ikke er god. Men min far siger at hvis jeg bliver skal jeg gå videre på den anden afdeling.

Det vil jeg virkelig ikke, der er mega meget mobning og slåskampe. Det vil jeg ikke over til og det har jeg prøvet at sige til både min mor og far. Men det fatter de ikke overhovedet. Hvad skal jeg gøre.
jeg kunne komme over på en skole med en klasse ed 16 elever. Men på den anden sidde har jeg mega gode venner i min nuværende 5 klasse. Arggg hvad skal jeg gøre.

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år

Jeg kan godt følge dig i, at det er en svær beslutning for dig at træffe, om du skal vælge ny skole. Nogle gange kan alene tanken om ændringer betyde, at man er ekstra opmærksom på det trygge og det gode i de velkendte ting.

Du beskriver bl.a., at du har mega gode venner i klassen. Venner er vigtig for os alle og heldigvis kan man få nye venner hele livet. Mon du bor så tæt på dine venner, at du stadig kan mødes med dem efter skoletid, hvis du vælger at skifte skole?

Jeg bliver lidt nysgerrig efter at vide, hvad der har sat tankerne om at flytte skole i gang. Er det fordi I er mange elever og larmen gør det svært at koncentrere sig? Måske har du lyst til at skrive igen og fortælle lidt mere. Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116111.

Kan det være en mulighed, at du besøger den nye skole og er med i undervisningen et par dage, så du kan mærke, om det giver dig en god følelse at være der? Derefter kan du og dine forældre måske tale sammen igen, om hvad du har mest lyst til.

Jeg håber, du kan bruge mit svar til at beslutte dig ellers er du velkommen til at skrive igen. Vi vil altid gerne hjælpe.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat