Flytte skole
Hejsa, jeg er en pige der går i 8.
For at forstå mit dilemma behøves en forhistorie:
I 7. fik vi lagt klasserne sammen. Der var ikke så mange piger fra min gamle klasse, så vi endte med at være mig og en anden, som jeg aldrig rigtig snakkede med. I sommerferien op til 7. faldt min selvtillid og 2 dødsfald var jeg vidne til. Var super generet dengang, heldigvis er det blevet bedre. Jeg endte ud i en spiseforstyrrelse, så de nye i min klasse fik ikke et ordenligt billede af hvordan jeg er, hvilket har betydning for hvor jeg ligger i hierakiet i dag. Jeg blev rask måneder før sommerferien til 8., her fol jeg blod på tanden og prøvede at komme ind i fællesskabet hvilket tildels lykkedes. Jeg kunne sagtens snakke med dem, men de kom aldrig til mig. I starten af 8. blev jeg træt af at prøve, da jeg ikke fik noget ud af det. Nu sidder jeg her og har det dårligt.
Jeg vil super gerne flytte skole men jeg aner ikke hvordan jeg skal få sagt det til mine forældre, da de tror det hele er godt efter jeg er kommet ud af min spiseforstyrrelse. Også ved jeg heller ikke, om det er dumt at flytte skole lige op til 9. i forhold til eksamener og vende sig til nye lærers arbejdsmetoder osv.
Blev lidt længere end forventet, men håber i vil svare.
Knus