Brev

Fest

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år, 

Jeg synes det er rigtig betænksomt af jer at tænke på jeres venindes følelser, og det synes jeg helt sikkert, at I skal vise hende – også selvom hun ikke er blevet inviteret til festen. Så ville hun i det mindste vide, at hun har to rigtig gode veninder, som tænker på hende. Det tænker jeg, at mange ville foretrække frem for både at finde ud af, at man ikke er blevet inviteret og intet har fået at vide af sine ellers tætte veninder. Derfor synes jeg helt sikkert, at I skal fortælle det til hende, som det er. 

Derudover tænker jeg, om I har spurgt hende, der holder festen, om det er okay, at I tager jeres veninde med? Det kunne jo være en forglemmelse fra hendes side. Hvis det ikke er en forglemmelse, kan I jo altid spørge, hvorfor hun ikke er inviteret og selv vurdere, om det er noget I har lyst til at fortælle videre til jeres veninde, hvis hun skulle finde på at spørge om det - eller om I to så har lyst til at tage afsted alligevel. Ens egne tanker kan nogle gange være langt værre end virkeligheden, hvorfor mange foretrækker sandheden frem for en masse gætterier. 

Jeg synes, at I skal overveje, om I har lyst til at tage til fest igen, hvis hende der holder festen skulle finde på at gøre det igen og fortsat ikke vil have jeres veninde med. I kan jo desværre risikere jeres venskab med den veninde, der ikke er inviteret, hvis det ender med, at hun bliver holdt uden for alle fester og så må I vurdere, hvad der er vigtigst for jer at holde fast i.

 Jeg håber, at I er blevet lidt mere afklaret i forhold til, hvad I skal gøre. Hvis ikke er I altid velkomne til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på vores chat eller SMS. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat