Brev

Er jeg mærkelig?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige.

Tak for dit brev. Det lyder til, at du har tænkt meget over, hvordan det er mellem jer tre og hvad du kan tillade dig og ikke tillade dig. Derfor får jeg også fornemmelse af, at du meget gerne vil være en god veninde.

Det her brev vil handle om venskaber og forskellige ting du kan gøre i den her situation, hvor du så kan overveje, hvad der er mest rigtigt for dig at gøre.

I overskriften i dit brev, skriver du, om du mon er mærkelig – jeg tænker ikke, at det er mærkeligt at overveje, hvad ens veninde mon vil tænke om, at man gerne vil være veninde med hendes veninde. Jeg tror faktisk, at der er mange der tænker over sådanne ting. Det kan også være en god ting at tænke over, fordi man så også overvejer, hvilken veninde man gerne selv vil være. Hvad tænker du mon om det?

Når man er i tvivl om, hvad man skal gøre, så kan det nogle gange være en hjælp at vende situationen om og tænke, hvordan man ville have det i den andens situation. Hvordan ville du have det, hvis A blev venner med en af dine veninder? At stille det spørgsmål til sig selv kan nogle gange være en hjælp i forhold til, hvad man selv synes er mest rigtigt at gøre. Giver det mening?

Det er ikke til at vide, hvordan A vil have det med, at du gerne vil være veninder med B. På den ene side, så har A præsenteret dig for B og I har brugt en del tid sammen, så det kan være, at A synes det er dejligt, at I har det godt sammen. På den anden side kan det også være, at A tænker, at B er hendes skoleveninde. Omvendt kan måske også være godt og smadder hyggeligt for jer alle tre at ses sammen.

En mulighed er, at du taler med A om, hvad du tænker om det og at du har lyst til at være veninder med B. På den måde ved A, hvad du tænker om det og du kan også høre, hvordan A vil have det med det. Det kan nok hjælpe på, at du ikke er ligeså meget i tvivl om, hvad der mon er det mest rigtige at gøre og hvordan A vil tænke. Hvordan ville det være for dig?

Det kan fylde meget, hvordan man gerne vil være som veninde og hvilke rammer der er i et venindeskab – hvad er okay at gøre og hvad er ikke i orden at gøre? Det er vigtigt at mærke efter, hvordan man gerne vil være som veninde og det lyder også til, at du gør det. Det virker til, at du virkelig sætter pris på dit og A’s venskab og det er også dejligt at have en så god veninde.

I brevet skriver du også om, at du endnu ikke har fået en bedste veninde i din egen klasse. Der kan gå noget tid før man får nye rigtig gode veninder. Jeg kan godt forstå, at det er noget, der fylder hos dig. Det er nemlig dejligt at vide, at man har rigtig gode og tætte veninder på skolen. Men gode venskaber kan godt tage tid at bygge op – og der er det også bare rigtig rart, at du har en så god veninde i A. Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at tale mere om det.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat