Brev

Er han det værd?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.
Mange tak for den fine ros, det er dejligt at høre. Og tak for dit brev.

Det lyder til, at du længe har haft stærke følelser for F, hvilket kan være en dejlig fornemmelse, hvis det er gengældt og hvis ens omgivelser accepterer det. Men det kan også være opslidende, og når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det har kostet dig mange kræfter og at du nu er ved at nå grænsen for, hvad du kan klare...

Jeg kan forestille mig, at det har været rigtig svært at være sammen med F, når I ikke måtte være kærester; og at det har været svært at tage konflikten med din far. Det er ikke altid nemt at få lov af sine forældre at få sig en kæreste. Det kan både være at kulturen gør, at det er svært, eller at der fx er stor aldersforskel.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at der er flere ting, som har været svære for dig. For det første er der den kulturelle forskel på den tamilske og den danske kultur. Det må have været rigtig svært for jer begge at være så forelskede, når en stor del af jeres familier ikke brød sig om det og ligefrem modarbejdede det.

Derudover så er der det med, at F ikke altid reagerer, som du ville ønske og dine tanker om, at han måske udnytter dig. Når jeg læser dit brev, så synes jeg det er rigtig svært at vurdere, om hans til tider manglende interesse for dig skyldes familiens pres og modvilje eller om det skyldes, at han ikke er lige så vild med dig, som du er med ham.

Det lyder til, at dine alle veninder mener, at han udnytter dig, og at de hader ham, fordi de kan se, at han gør dig ked af det. Du siger direkte at din hjerne og dit hjerte er uenige. Det synes jeg er en rigtig god beskrivelse og jeg gætter på at mange vil kunne genkende den fornemmelse.

Jeg kan jo ikke vide, om F virkelig er alt det værd. Det er i sidste ende kun dig - din hjerne og dit hjerte, der må afgøre det. Men jeg tænker, det nok vil være godt for dig, hvis du kunne finde ud af, hvilke tanker han gør sig, så du ikke hele tiden skal gå og bekymre dig og analysere alt hvad han gør (eller ikke gør.)

Har du mon fortalt F om dine bekymringer og måske fortalt ham, at du ikke helt føler, at han viser den samme interesse overfor dig, som du gør overfor ham? Ellers kunne det måske være godt at få gjort..?

Fx kan det være godt at finde ud af, hvad det er ved F, som du godt kan lide, og hvad det er at han ønsker. Og om I har bedre af at forblive venner i en periode? Og at det måske kan udvikle sig til noget mere seriøst med tiden? Kærlighed og følelser kan være svært at forklare nogle gange, og nogle gange finder man bedre ud af hvad man føler med tiden.

Det lyder til, at du taler godt med dine veninder om bl.a. F, hvilket er godt. For det kan somme tider være svært at se tingene klart, når man sidder midt i det. Så det er en god ide, at du deler tankerne med andre. Måske kan de også være dig til hjælp - fx. ved at en af dem henvender sig til ham og spørger ham, hvad han egentlig har tænkt sig..?

Jeg vil også foreslå dig til at tale med dine forældre om, hvordan du har det. Det er ikke helt klart for mig, om dine forældre stadig er sammen, og hvordan de indtil nu har taklet den her situation...

Det lyder til, du taler bedst med din mor, og at hun er den, der bedst forstår dine behov? Så kan hun måske hjælpe dig med at tale med din far om, hvordan du har det? Og hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du skal reagere, når du bliver i tvivl om F's motiver og følelser..? For det er selvfølgelig vigtigt, at du ikke går og er ked af det eller skader dig selv eller tænker på selvmord.

Det er som regel bedst, hvis man kan tale ærligt og åbent om tingene, således at ens forældre føler, de kan stole på en. Det gør det som regel også lettere for dem at støtte en, hvis de ved, hvad man går og er ked af...

Jeg håber, at du kan bruge dette svar, ellers vil jeg råde dig til fx at ringe til os på 116 111, hvor du kan tale med en rådgiver, som også kan svare på dine spørgsmål.

De bedste hilsner,
BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat