Brev

Er det racisme?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Jeg kan virkelig godt forstå, at du fik lyst til at skrive ind til BørneTelefonen. Jeg kan høre, at du i noget tid har oplevet nogle ubehagelige kommentarer henne på skolen. Det er slet ikke okay.

Racisme handler fx om, at man bliver behandlet anderledes og uretfærdigt på grund af ens hudfarve og den etniske baggrund man har – eller som ens familie har. Det kan føles rigtig svært, hvis man bliver mødt på den måde af andre.

Her på BørneTelefonen snakker jeg med andre børn, som oplever at blive drillet med deres hudfarve og udseende. Det fortæller jeg dig, fordi det kan være rart at vide, at man ikke er eneste, der er blevet mødt på en ubehagelig måde pga. ens hudfarve.

Nogle børn oplever, at de bliver drillet med deres hudfarve og udseende, eller at der fx bliver fortalt racistiske jokes til, eller om, dem. De får måske at vide, at det bare er for sjov. Men det er vigtigt, at der bliver lyttet, og at det bliver stoppet, når nogen siger, at det ikke er sjovt eller okay.

Du spørger helt konkret, om der kan være racisme mod hvide mennesker. Hvis du slår ordet racisme op på Google, står der “diskrimination eller fordomme baseret på race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse”. Det læser jeg som, at alle mennesker kan blive udsat for racisme – også hvide mennesker.

Hvad der er racisme, er der dog delte meninger om i samfundet. Nogle mener, at det kun er mennesker, som er en etnisk minoritet (mindretal) i et land, som kan blive udsat for racisme. Og fordi størstedelen i Danmark er hvide mennesker, kan der ikke være racisme mod hvide mennesker. Andre mener, ligesom min Google-søgning viste, at bliver man behandlet anerledes pga. ens hudfarve eller etnicitet, så er det racisme. Uanset hvad er det slet ikke okay, at du bliver talt grimt eller nedladende til!

Jeg vil rigtig gerne komme med nogle forslag til, hvad du kan gøre. Jeg håber, at du kan bruge dem.

1. Sig fra. Hvis du oplever en kommentar, som ikke er okay, er det altid en god idé at sige fra. Uanset om kommentaren er racistisk eller “bare” tarvelig, kan det være godt at gøre det klart overfor personen, at det altså ikke er okay at sige sådan. Du kan fx sige “Hvorfor siger du det? Det gør mig faktisk ked af det.”

2. Tal med en voksen. Måske føler du, det er svært at sige fra. Det kan jeg virkelig også godt forstå. Har du mon en mor eller far, som du kan tale med om det? Dine forælder vil også kunne snakke med din lærer om det, hvis du oplever, det er ved at blive et problem. 

3. Tal med din lærer. Du skal vide, at de voksne på din skole har et ansvar for at få det stoppet, når der foregår noget som ikke er okay. De skal fx sørge for at stoppe mobning eller diskrimination, hvis det foregår i din klasse. 

På BørneTelefonens hjemmeside har vi lavet en side med råd mod racisme. Den kan du finde her: Racisme.

Når andre siger racistiske ting til en, kan man godt komme til at tænke, at personen er ond. Jeg oplever dog, at mange som siger racistiske ting, faktisk ikke ved, at det de siger kan være sårende. Det betyder selvfølgelig ikke, at det er i orden, det som du oplever.

Men netop derfor er det vigtigt, at man taler om det, så alle kan lære, hvad racisme er og hvad det betyder for dem, der oplever racisme.

Hvis du har lyst, kan du også foreslå din lærer, at I – i klassen – taler om hvad racisme betyder. Du er også velkommen til at vise din lærer mit svar her, hvis det føles lettere. Hvad tænker du mon om den mulighed?

Jeg håber meget, at mit svar kunne hjælpe. Hvis du har brug for flere råd, er du også altid meget velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111. Så ser vi på, hvordan vi ellers kan hjælpe.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat