Brev

Engelsklærer giver mig ikke nok materiale

Hej BørneBrevkassen,
Jeg har en form for dilemma, som omhandler engelsktimerne i skolen. Jeg er en elleve årig pige, som går i femte klasse, og som er en anelse mere udviklet end andre på min alder. – Især i engelsk. Jeg elsker skolen, og vil rigtig gerne lære noget nyt hele tiden.

Men jeg føler lidt at, specielt min engelsklærer, ligesom har ‘givet op’. Det er nu fjerde gang, at min klasse har fået ny engelsk lærer. Det irriterer mig grænseløst, da jeg er nødt til at ‘bevise’ mine evner, hver gang der bliver skiftet ud. Normalt bliver mine evner påskønnet af lærerene, eller noget der minder om. Men denne gang, er det ikke så enkelt.

På min skole har de en uudtalt regel der hedder “elever der ikke har styr på tingene, skal have ekstra meget hjælp, og elever som er gode, overlever nok”. Det synes jeg ikke er i orden. Jeg gik op til min engelsklærer og spurgte, om jeg godt måtte få noget sværere materiale. Hun sagde, at jeg kunne finde en læse-let-engelsk-bog, og lave en boganmeldelse på den.

I 3. klasse blev jeg bombarderet med boganmeldelser i dansk, og jeg føler egentlig at det bare er den “nemme løsning” for lærerne. Hun tager mig stort set aldrig når jeg rækker hånden op i timerne, og jeg ved godt at det er fordi at hun vil give andre, lidt mindre gode, elever lov til at svare, også. Dette har nu stået på i nogle måneder, og det har næsten fået mig til at underpræstere.

Jeg planlægger at skrive en, meget venligt, mail til hende, og spørge, om der er mulighed for at jeg kan få noget mere avanceret. Bare for sjov, prøvede jeg engang at løse nogen engelsk opgaver fra 9. klasses afgangsprøver, og jeg havde ingen fejl. Derfor er det meget frustrerende, at jeg ikke engang må få andet end 5. klasses ugeopgaver. Er det okay at min lærer reagerer på den måde, efter at jeg har opsøgt hende flere gange, og har jeg overhovedet krav på sværere materialer?

Hilsen, Skoleeleven.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Tak for dit brev.
Jeg synes, det er dejligt at høre, at du er så god til engelsk og at du gerne vil lære mere, og jeg kan godt forstå at du synes det er irriterende, når din engelsklærer ikke imødekommer dine ønsker.

Jeg tænker lidt, om du har snakket med dine forældre om, hvordan du har det i engelsktimerne, og hvad de siger til det hele..? Det virker i dit brev som om du er en meget moden og velformuleret pige, og jeg tænker, at det måske kan være, at din engelsklærer ikke helt ved, hvordan hun skal forholde sig til det, fordi hun er ny i jeres klasse og ikke rigtig kender dig?

Egentlig synes jeg ikke, at det er dit job som 11 årig at skrive en mail til din lærer eller tage snakken med hende igen, så måske du kunne snakke med dine forældre om, hvordan du har det, og om de kan hjælpe dig med at tage en snak med hende. Hvis det ikke hjælper, er det måske en idé at snakke med din klasselærer eller jeres skoleinspektør. Hvad tænker du om det??

Hvis du har flere spørgsmål omkring det, eller noget andet du gerne vil snakke om, er du mere end velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

De bedste hilsner

BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat