Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En ny start

Kære BørneTelefonen

Jeg er en 16-årig pige som lige har afsluttet grundforløbet på gymnasiet. Om nogle få dage skal jeg starte i min studieretningsklasse, og jeg er meget nervøs for denne nye start.

Mit problem er, at jeg ikke er særlig god til at snakke med nye mennesker, især fordi jeg er meget usikker på mig selv. Samtidig er min nye klasse fyldt med populære piger, der kender hinanden i forvejen, og jeg er derfor bange for ikke at blive en del af fælleskabet.

Jeg vil virkelig gerne være en del af denne pigegruppe, men er bare rigtig dårlig til at møde nye mennesker.

Hvad skal jeg gøre, og har I nogle gode råd?

Mvh. den fortvivlede pige :/

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære fortvivlede,

Jeg kan virkelig godt forstå, at det er en speciel situation du nu står i, når du skal starte på din studieretning på gymnasiet, og ikke kender nogle af de andre i klassen.

Du har været på grundforløbet, og jeg tænker inden dette, har du sikkert gået i en almindelig skole i 9 eller 10 år, og kendt alle dem, som du gik i klasse med. Det kan føles, som meget overvældende at skulle starte i gymnasiet, eller her en helt ny klasse i den studieretning, som du har valgt. Det er ikke ligesom den gode trygge skole man gik i inden.

Jeg kan sætte mig ind i dine tanker, omkring at skulle føle sig som en del af en gruppe. Det er en stor udfordring, at skulle starte første dag, og så skulle passe ind i en gruppe. Der er måske flere, som du selv er inde på, der i forvejen kender hinanden. Det kan ofte så gøre det endnu sværere, at få “medlemskab” i gruppen.

Men du er ikke alene. Jeg kan fortælle dig, at der er flere der har det som dig. Det virker måske ikke sådan lige først, for der virker alle til at kende hinanden. Men der er altid nogle, som ligesom dig selv ikke har været en del af gruppen hele tiden.

Jeg foreslår, at du prøver at mærke efter, når du starter. Forsøg at se, hvem der måske også starter for første gang i gruppen, og som ikke kender nogle andre. Det kan man som regel se på mennesker, om de føler sig hjemme eller holder sig forsigtigt i baggrunden. Det er rigtig svært, at skulle tale med nye mennesker, man aldrig har mødt før. Du tænker måske på nogle åbnings sætninger, som du kan bruge. Men det virker alligevel meget udfordrende.

Det er altid godt, at starte med at tale om noget, som handler om den situation, man er i. Det kan være jeres skema, eller noget en af underviserne har sagt. Jeg tænker, at du kan starte ud med at tale om de ting, med en af de andre?

Du vil hurtigt få en følelse af, at det går faktisk okay, og så får du en vis tryghed, der gør at du kan føle dig hjemme i den nye gruppe.

Jeg ved ikke, om du har veninder udenfor gymnasiet, som du er meget nær med. Jeg tænker, at du også her kan vende det med dem. Hvordan de har det med at starte i nye grupper, og hvad de plejer at gøre . Det er bare en tanke.

Uanset hvad, så er det en stor ting at starte i gymnasiet. Det er helt nye forhold og nye måder at gå i skole på, og det er stort. Samtidig med at man også skal til at lære nye mennesker at kende. Jeg forstår dig meget godt.

Jeg tror mange andre unge her på brevkassen kan genkende, det som du beskriver her. Jeg tror også, at mange voksne har det ligeså, når de skal starte et nyt job. Det er som at tage et lille elastikspring.

Jeg synes, at det er seriøst og stærkt af dig at du tænker over, hvordan du skal forholde dig inden du starter. Det tror jeg er en stor styrke. Så har du dig selv med i starten, og så skal det hele nok gå.

Jeg ønsker dig meget pøj pøj med starten på dine nye studieretningsklasse

Varme tanker fra BørneTelefonen

 

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat