Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Efterskoleskifte

Hej 🙂

Jeg er 16 år, og er startet på en efterskole for lidt over 2 måneder siden, men jeg synes ikke rigtigt det fungerer for mig.

For det første savner jeg jo tryghedem derhjemme, men det er jo bare om at vænne sig til at klare sig selv 🙂

For det andet er jeg en meget stille person. Jeg har ikke specielt høje tanker om mig selv, og jeg har en tendens til at forstille mig, at de andre på skolen ærger sig helt vildt, hvis de skal være sammen med mig til et eller andet.

Jeg ved også at min roomie er glad for at bo med mig, men jeg synes det er meget anstengende at bo med hende, fordi der altid er ubehageligt stille, når vi begge er på værelset.
 
Jeg kan rigtig godt lide stedet, lærerne, reglerne og de 2 venner jeg har fået her, men jeg synes bare jeg har flere dage hvor jeg er ked af det, og trist over at være her, end jeg har gode dage.

Så spørgsmålet er om det ville være en god ide for mig, at skifte til en lidt mindre skole, hvor man er tættere på hinanden( min skole er på 165 elever)? Så jeg kan starte et nyt sted, hvor folk ikke kender mig som den stille pige de stadig ikke kan huske navnet på 🙂

Og nej, jeg kan ik bare begynde at snakke med flere her. Jeg synes bare ikke der er nogle jeg kan åbne op overfor.

Hilsen mig 🙂

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige
Tak for dit brev, hvor du spørger om, det er en god idé at skifte til en mindre efterskole.
Jeg forstår godt, at det er svært for dig, at være på efterskolen, når du savner trygheden derhjemme - men også super stærkt, at du ved, at det kan blive bedre og kæmper for det. Har du mon også tidligere i dit liv, haft perioder med hjemve og derfor nu har besluttet at det skal være anderledes?
Jeg tænker umiddelbart, at det bedste, du kan gøre, er tale med nogen om dine tanker og følelser – det kan måske hjælpe dig lige her og nu. Har du mon talt med dine forældre om situationen?
Måske vil det være en ide, hvis du kunne tale med en lærer på efterskolen? Måske vil det være godt at tale med din kontaktlærer, eller en studievejleder? På efterskoler oplever de hvert år, at nye elever kan have svært ved at falde til...eller måske skal bruge lidt mere tid end forventet. 
Men for at de kan hjælpe dig, skal de jo vide, hvordan du har det. Hvis det er svært for dig, at tale med dem, så kan du måske skrive det til dem, eller bede dine forældre om hjælp til at tale med din kontaktlærer?
Hvilke forventninger havde du mon da, du søgte på efterskole? Var der en fagkombination, der interesserede dig? Eller var det et første forsøg, på at være hjemmefra, og lære at klare sig selv? Møde nye venner og udvikle dig sammen med dem? Måske har du allerede nu mærket, at der er sket en positiv udvikling for dig? 
Når jeg læser dit brev, lyder som om, at du egentlig har det ok med skolen, reglerne og nogle af eleverne. Måske har du høje forventninger til dig selv og antallet af venner eller tætte forhold til mange af de andre elever? Jeg tænker jo, at de fleste har en, to eller tre gode venner og andre omkring sig som bare er løsere en venskaber... Nogen gange ser det bare ud som om, at nogen har mange flere venner - men , hvis man spørger dem, så er det typisk en - tre af dem de er tætte med. Hvordan vil det mon være at skifte efterskole og de to venner du har fået der? Vil i fortsat holde kontakt, eller måske har I ikke talt om, at du tænker på at skifte? Hvad tænker du mon, når jeg skriver det?
  
Tror du ikke, at hjemveen, måske har at gøre med, at det er et nyt sted, du er startet? Det kan nemlig være rigtig svært, at starte et nyt sted, man kan meget nemt føle sig forkert og utilstrækkelig, fordi man er på ny og "usikker grund"- og det er en følelse de fleste har når de begynder et nyt sted. Nogen taler bare ikke med andre om det, eller gemmer det lidt bag et smilende ansigt eller masser af sjove vitser - der er mange måder, at være nye overfor hinanden...mon du kan genkende noget af det på efterskolen?

Det kan også være noget af det der gør det svært, for dig at vide, hvad dine nye kammerater og lærere forventer af dig. Tænker du mon sådan?
Jeg tror som sagt tidligere, at det bedste nok vil være, hvis du kunne tale med din kontaktlærer eller studievejleder på skolen. Jeg tænker det er vigtigt, at du får fortalt dem, om hjemve og ikke helt føler, at det fungerer for dig på skolen. Jeg er helt sikker på, din kontaktlærer tidligere har mødt elever, der har det ligesom dig og derfor også har gode råd til dig, og hvad der vil være bedst at gøre.

Hvis du har mod på det, kan du også kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, og tale om dine tanker og overvejelser.
De bedste hilsener fra
BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat