Kære pige på 16 år
Tak for dit ærlige brev om dine følelser over at komme hjemmefra.
Jeg synes, det er så flot, at du selv gør hvad du kan for at holde modet oppe ved at tænke på, at du kommer hjem i weekenden. Godt kæmpet!
Selvfølgelig vil det være lettere uden hjemve – men samtidig er det en følelse, de fleste kender til og den sidder ofte dybt inde og kan være svær helt selv at få fat om. Så det er en god tanke at dele det med dine forældre – mon ikke de også savner dig? Tænk hvis det hjalp at græde, at give dig selv mulighed for at tale om hvordan du har det – hvad det er for tanker der rumler og hvad der vil være godt at gøre? Hvordan vil det mon være sammen med dine forældre? Jeg tænker, det vil være godt at tale om.
Du nævner, at du aldrig har været typen der får hjemve og at du måske ikke er parat til at komme hjemmefra? Jeg tænker, at det er en hel ny situation, du står i, som kalder på nye følelser og måder at håndtere det, der sker. Når man efter 9-10 år i samme klasse med de samme venner og veninder omkring sig skal videre til noget nyt og ukendt, så er det for de fleste en stor udfordring, at komme fra det kendte som føles trygt.
At starte på et nyt sted og lære nye mennesker at kende tager tid og energi for alle – det er helt ok at savne det, man kommer fra og kender godt. For mange kommer et år på efterskole til at være et år, man aldrig glemmer, med mange nye stærke venskaber og oplevelser. Mange oplever, at tage et kæmpe udviklingsskridt på selvstændigheden – at udvikle sig fra barn til ung i et kæmpe ryk – det betyder ikke, at man altid er i superhumør gennem et helt år.
Mon du har talt med nogen af de andre på efterskolen om det? For de følelser, du oplever, er noget alle de andre på efterskolen også oplever på forskellige måder. Hjemve kan ramme alle – de stærke fyre, dem som altid virker glade, og dem som virker mere stille. Ofte er det i starten af skoleåret hvor de fleste føler sig udfordret af at alt er nyt, men det kan ramme på forskellige tidspunkter af året. De voksne på efterskolen ved og kender til det, og nogen efterskoler taler både med forældre og jer unge om det. Mon de på din efterskole har talt om det?
Jeg ved ikke om du har talt med nogen af dine gamle venner om det, eller med nogen på efterskolen? Det kan være dem, du deler værelse med eller din kontaktlærer? Måske kan du foreslå din kontaktlærer, at I tager det op i din kontaktgruppe. Der er nok flere som vil blive glade for, at I kan tale om det. I kan tale om hvad hjemve gør ved jer, og især hvad I gør for at dæmpe hjemveen – hvad det er der hjælper jer?
Hjælper det at andre på efterskolen ved det, at der er nogen man kan tale med og sige, ’jeg har hjemve’. Det kan være, at det hjælper at gå en tur sammen med en anden elev eller lærer og tale om det, der rør sig lige nu. Det hjælper ofte at dele det og få lettet følelserne. Det vil jo kræve lidt af alle – både at man selv melder ud når det er svært for en selv og giver støtte, når det er en anden. Det tænker jeg kan hjælpe dig og andre på skolen – mon det vil være muligt på din efterskole?
Hvordan vil det mon være at blive på efterskolen i en weekend? Jeg ved der ofte sker mange hyggelige ting, som eleverne er med til at arrangere, og mange er mere afslappede og åbner op. Mon du har mod på at holde weekend sammen med de andre på efterskolen, og se hvordan det er? Måske kan du aftale med din kontaktlærer, at I sammen taler med de lærere som skal være på skolen i weekenden, om at du tumler med hjemve. Sådan så de er opmærksomme, og du ved, at det er ok at tale med dem. Mon det vil være hjælpsomt for dig?
Kærlige hilsner
BørneTelefonen
