Kære pige på 16 år
Tak for dit brev, hvor du fortæller om, hvordan du oplever det at gå på efterskole. Du har fuldstændig ret i, at efterskole ikke er for alle. Jeg ved, at der rigtigt mange på din alder, der oplever det at være på efterskole som det mest fantastiske år, de nogen sinde har haft – et år hvor der er bygget mange nye stærke venskaber op. Omvendt ved jeg også, at der hvert år er børn, der stopper på efterskolerne. Der er mange grunde til at stoppe på en efterskole, hjemve, at savne vennerne, at savne familien, kæresten, fritidsinteresserne og rigtig mange andre grunde.
I dit brev beskriver du fint, hvordan du har en dårlig mavefornemmelse ved at være på skolen. Har du tænkt over, hvad det er, den mavefornemmelse dækker over…?
Er det ondt i maven over at savne det trygge og gamle velkendte fra folkeskolen? Er det en usikkerhed og utryghed over, at I alle er nye på efterskolen og nye fællesskaber der bygges op, altså det at skal finde nye venskaber og plads i fællesskaber? Er det mest på grund af savnet til din kæreste eller usikkerhed om du mister ham, eller er det måske livet og det sociale i din gamle klasse?
Det må være rigtigt svært for dig, når du ikke kan være sammen med din kæreste i hverdagen mere. Hvordan mon I har holdt kontakt nu, måske har I skypet allerede, kan det ellers være en ide for jer? Det er nogle gange lidt lettere, hvis man kan se hinanden imens man taler sammen.
Hvordan mon din kæreste havde haft det, hvis det var ham, der var på efterskole, er det noget I har talt om? Kan din kæreste måske få lov til at komme på besøg på skolen en eftermiddag eller en hel dag i en weekend, hvordan mon skolen vil være sammen med ham?
Nogen børn sammenligner den gamle skoleklasse med de nye på efterskolerne, har du været på besøg i din gamle klasse, siden du startede på efterskolen? Kan du måske foreslå din kontaktlærer, at I sammen besøger din gamle klasse? Måske kan din kontaktlærer og din gamle klasselærer tale lidt sammen om, hvordan du har det bedst i skolen. Eller er dem du kender hjemmefra folkeskolen også videre på gymnasiet, htx eller andre efterskoler?
Når man skal ud af folkeskolen er det for de fleste en stor udfordring, at komme fra det kendte som føles trygt – det er jo elever, lærere og steder man har været sammen med i 9-10 år. Nogen ser det også som en mulighed for, at den mere selvstændiggørende del af udvikling fra barn til ung får et kæmpe ryk – det er forskelligt hvordan man oplever det. At starte et nyt sted tager tid for alle, en del af det nye er også at give lidt slip på det gamle – det kræver noget af alle.
I forhold til dette tænker jeg to ting som du måske kan afprøve: Måske holder I kontakten over facebook og taler om hvordan det går – så du løbende er i kontakt med dem, ellers kan det være dig der starter en gruppe for jer? Måske vil det være en idé, at du arrangerer, at I mødes en dag i en weekend? Jeg forestiller mig, at I allerede nu kan mærke, at der er sket forandringer iblandt jer – at det kan være rart lige at tale med dem man kender godt. Mon det vil være idéer at tage handling på?
Samtidig tænker jeg også, at de følelser du oplever på efterskolen – at forholde sig til mange nye mennesker, at savne og at komme fra noget kendt til noget nyt – det er noget alle de andre på efterskolen også oplever i større eller mindre grad. Hjemve kan ramme alle, også de store stærke fyre, dem som altid smiler, dem som griner højest, dem som virker stille – og når hjemve rammer så hjælper det at tale med andre elever og lærere. Jeg ved de kender til det på efterskolen. Derfor vil det måske hjælpe jer alle, at I taler åbnet sammen om det. Det kan være i kontaktgruppen, med dem på værelset eller tage det op som et lille projekt på skolen. I kan tale om hvad det gør ved jer, og især også hvad I gør for at dæmpe hjemveen – hvad hjælper jer? Hjælper det at andre ved det, er det ok at sige højt: ’jeg har hjemve’ og lige gå en tur sammen med en anden elev og tale om det der rør sig lige nu, og komme tilbage med lettet hjerte. Det vil jo kræve lidt af alle – at man også selv melder ud og rækker ud efter støtte og hjælpen når det er svært for en selv og giver andre støtte når det er svært for dem. Det tænker jeg kan hjælpe dig og andre på skolen – mon du ser det på samme måde? Måske vil det være et skridt til at efterskolen laver en ’Hjemve – Savn’ politik som bygger på elevernes idéer?
Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det, når din far siger ting til dig i telefonen, der gør dig ked af det. Kan du tale med de voksne – din kontaktlærer på efterskolen om det, måske kan din far komme til et møde på skolen, hvor I kan tale sammen om det der kan være hjælpsomt når hjemveen rammer og hvornår den ikke er der - eller i mindre grad? Måske savner din far gode råd til, at I kan tale om det på en god måde – og det kan I sammen tale om med kontaktlæreren. Samtidig vil det også være godt at tale om det med linjefag og tidshorisont.
Det lyder også til, at det vil hjælpe dig, at du skifter linjefag? Du beskriver, hvordan din linje ikke rigtigt er dig. Er det et alternativ for dig, at du prøver en anden linje, det kan være for en aftalt periode på en eller to uger, hvad tænker du om det?
Det kan være, at I sammen kan opsætte en tidshorisont hvor I ser om efterskole livet bliver noget for dig, om der er en anden efterskole der passer bedre til dig og også hvad du så skal i stedet for efterskolen? Måske vil en tidshorisont til juleferien være en idé? Jeg tænker, at hvis der skal bruges tid på at give efterskole livet en chance så vil det også være fint, at I sammen også taler om de ting der er positive for dig. Det kan være aftaler om, at det er ok at trække sig ind i mellem og få lidt ro på – at finde ud hvordan det er bedst for dig at blive en del af et fællesskab på skolen – små trin og ting som hjælper dig. Du kan måske selv begynde, allerede nu, med at lave en liste så du også arbejder for sagen.
Jeg håber, at I finder ud af hvad der er bedst og som er ok, uanset om det er med eller uden efterskole.
Hvis du har brug for at tale med en rådgiver om efterskolelivet eller om andre ting, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller sms’e på 116 111, kan det være en mulighed for dig? Vi har åbent mandag til fredag fra 11 – 23, og i weekenderne fra 11 – 19.
Hvis du tænker, at din far har brug for at tale med en rådgiver, er han velkommen til at ringe til ForældreTelefonen på 3555 55 57.
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen
