Kære C.,
Hvor lyder det bare spændende med at skulle på efterskole næste år! Det er dejligt at vide, hvad man skal og endnu dejligere at have noget at glæde sig til.
Men så lyder det alligevel til at du bliver lidt i tvivl, om du skal blive hjemme for at tage hensyn til din mor, er det korrekt? Sikke et svært dilemma at stå i..¨
Jeg kommer til at tænke på, om du på noget tidspunkt har spurgt din mor, om hun egentlig helst vil have at du bliver hjemme? Eller om det bare er noget du tænker, når du ser hun bliver ked af det, hver gang I taler om det? For måske bliver hun ked af at tænke på hun skal undvære dig og kun se dig nogle weekender, men det behøver ikke betyde, at hun ikke ønsker for dig, at du skal tage af sted og få et pragtfuldt år. Måske kan hun godt skelne mellem hendes egne behov for at have dig hjemme og dit behov for at løsrive dig og stå på egne ben? Altså, at hun egentligt ved hvad der er bedst for dig, men det kan stadig godt gøre hende lidt ked af at tænke på du lige pludselig er blevet så stor, at du er klar til at tage væk fra hende, kan du følge mig i det?
Jeg tænker, at vi alle kender til situationer, hvor vi ud fra vores egne behov kan blive kede af det, men når vi ser det fra den anden persons behov, kan vi godt se, at det er den bedste løsning – så selvom man er enig på fornuft-planet, så kan man godt blive lidt ked af det på følelses-planet, giver det mening? Vores hoveder er nogle gange lidt adskilte fra vores følelser og så kan de næsten se ud som om de modarbejder hinanden og det kan godt virke forvirrende, hvis man for eksempel står som datter overfor en mor, der har det på den måde med at hendes datter skal på efterskole – fornuften sig ja, følelserne siger jeg kommer til at savne dig så meget..
Så måske du kan starte med at spørge din mor, om hun kan mærke forskel på hvad der er hendes fornuft og hendes ønsker for dig og hvad der er hendes følelser og hendes egne behov for at holde dig hjemme?
Det kan også være, at din mor synes det er så svært at give slip på dig, at hun måske heller ikke helt med fornuften synes det er en god idé..
Hvis det er sådan, så tror jeg, at det er vigtigt, at du lytter til dig selv og din far. For selvfølgelig skal du tage af sted. Det er første skridt på vej til at stå på egne ben, men samtidig er du på en efterskole, hvor du ikke står alene...der er voksne omkring dig, og mange nye venskaber og oplevelser venter på dig. Du skriver selv, at du virkelig gerne vil af sted – og det er den mavefornemmelse, du skal lytte til og følge, ikke den der siger hvad der måske er bedre for andre lige nu.
Måske skal du spørge dig selv, hvor langt du synes, det er rimeligt at gå for at tilfredsstille din mor? Det er måske lidt skarpt sat op, men hvis du lige nu står og overvejer at droppe noget, du faktisk glæder dig rigtig meget til, hvad kunne du så ellers finde på at droppe for din mors skyld? Og hvornår tænker du, at det er okay at forvente, at din mor kan slippe dig?
Du har garanteret en pragtfuld mor, som bare vil dig det bedste! Men både du og din mor skal måske øve jer i at huske på, at I er to personer, som nogle gange gerne vil og skal gøre nogle ting uafhængigt af hinanden...fordelen ved efterskole opholdet, er at der stadig er mulighed for at komme hjem på weekend eller forældre kommer til arrangementer, kan tale med din kommende kontaktlærer osv. - den mulighed er der jo ikke, hvis du nu drømte om et år i udlandet som udvekslingsstudent...
Jeg ved, at der er åbent hus på efterskolerne her på søndag den 29/9-13 kl. 13 - 17. Måske vil det hjælpe jer at tage ud og se hvad det går ud på? Tale med nogen af eleverne og dem som arbejder på efterskolen. Efterskolerne kender til det, at nogen forældre har svært ved at slippe deres barn - så det kan være en god oplevelse og nogle snakke hjælper på vej til et godt år på en efterskole.
Jeg tror, at du bliver nødt til at mærke godt efter i din mave, hvad der er den rigtige beslutning for dig. Når du har gjort det, tænker jeg, at det vil være godt at få talt ud med din mor, måske har du brug for din fars støtte til sådan en snak? Men forhåbentlig kan du i løbet af den snak få afklaret, hvad der er hendes ønsker og behov og hvad der er dine ønsker og behov. Jeg tror, at det vil være rart for dig at føle, at du har din mors accept af det valg du træffer, lige meget hvad du vælger. For hvis du har din mors accept, forestiller jeg mig, at det vil lette din bekymring for din mors følelser og styrke din glæde over at du har mulighed for at komme på efterskole.
Jeg håber, at du får en god snak med din mor og far og et skønt år på efterskole, hvis du holder fast i det ønske.
Bedste hilsner BørneBrevkassen
