Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

efterskole

hej

mine forældre har sagt at jeg kan komme på efterskole i 9 kl vis jeg vil fordi at jeg er asocial og og ordblind

men jeg er ikke sikker på om jeg skal tage afsted eller blive for der er mange ting jeg ville savne 

men der er også mange af pigerne i min klasse der skal af sted

jeg ved heler ikke hvordan jeg skulle kunne vælge en efterskole

så mine spørgsmål er

er det en god ide at tage på efterskole i 9 kl

og hvordan vælger jeg en efterskole

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Der er mange på din alder, som tænker over muligheden for at komme på efterskole. Det er bare ikke alle der får muligheden.

Nogle efterskoler er særligt gode til at tage imod elever. der er ordblinde. For mange er et efterskoleår en rigtig positiv oplevelse - både fagligt og socialt. Mange oplever, at det kan være en god måde at komme ind i et fællesskab, hvor man kan fordybe sig i det man interesserer sig for - om det er musik, idræt eller noget helt tredje. Jeg ved der er mange, der får oplevelser og venskaber for livet.

Mon du og dine forældre kunne tage en snak om, hvorfor de tænker, at det er en god idé, at du tager på efterskole? Så kan du også få mulighed for at vende nogle af dine tanker omkring det. Hvad mon du er bange for at komme til at savne? Er det dine venner, din familie eller noget andet derhjemme? Det er helt normalt at savne. Men samtidig sker der også mange ting på efterskolen og nye venskaber venter.

Du skriver, at en del af pigerne i klassen også skal afsted. Måske kan du tale med dem, der allerede har besluttet sig for en efterskole og høre, hvorfor de tænker, at det bliver sjovt?

I forhold til at vælge efterskole kan det være en god idé at kigge på nettet  eller www.efterskole.dk og læse lidt på forskellige efterskolers hjemmesider. Måske har du bestemte interesser, som du gerne vil dyrke på en efterskole? Så kan du søge efter det. Efterskolerne holder også åbent hus engang imellem, hvor man kan komme på besøg og se hvordan skolen er og fornemme stemningen. Det kan du også læse om på deres hjemmside. Der er også nogle efterskoler der holder sommercamp, hvor man kan prøve at være på efterskole fx en uge i sommerferien.

Det vigtigste er at gøre det, der føles rigtigt. Hvis du har mod på det og finder frem til, at du har lyst til at tage på efterskole, synes jeg du skal springe ud i det.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat