Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Droppe ud af gym?

Kære børnetelefon

Jeg startet i 1.g i gymnasiet for omkring 3 uger siden, og jeg kan allerede mærke, at det bare overhovedet ikke er mig.

Det var meningen, at jeg skulle have været til USA i dette skoleår, men pga af Corona måtte vi dsv aflyse.

Jeg har siden 9.klasse, da vi skulle begynde at overveje, hvad vi ville ikke følt, at gymnasiet var det, jeg havde lyst til lige nu ihvertfald.

Jeg har været rimelig skoletræt siden slut 8.klasse, og jeg føler ikke, at jeg kan eller overkomme alle lektier osv i gymnasiet, ikke som tingene ser ud lige nu ihvertfald. Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre, fordi jeg vil rigtig gerne droppe ud, men tørre ikke sige det til mine forældre.

Inden jeg startet i gym, havde vi en samtale om det, fordi jeg ikke havde lyst til at starte, hvor vi aftalte, at jeg skulle give det en chance, og her efter 3 uger kan jeg bare ikke mere, og det er ikke fordi, at jeg er doven eller noget, det følelse bare forkert indeni (kan ikke forklare det).

Jeg har det også bare lidt sådan, at hvis jeg tvinger mig selv ud i noget, som jeg ikke har lyst til, så gør jeg det bare 10 gange svære for mig selv. Det er virkelig svært for mig at tale om, men jeg havde en rimelig traumatisk oplevelse for ca. 1,5 år siden, hvor jeg blev manipuleret ud i nogle ting som gjorde, at jeg udviklet en slem spiseforstyrrelse, to selvmordsforsøg og selvskade. ( Grunden til, at jeg skriver det i denne sammenhæng er pga at fortælle det ikke bare er dovenskab)

De her ting har gjort, at jeg får nogle små panikanfald, når jeg føler, at jeg ikke gøre det rigtige for mig selv.

Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, har I nogle råd?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Du har skrevet til BørneTelefonen om dine vanskeligheder med at få fortalt, at du ikke ønsker at gå i gymnasiet. Du skriver, at du er særlig bekymret for at fortælle dine forældre det, da I har en aftale om, at du skal give det en chance. Du skriver også, at planen var, at du skulle til USA, men at turen er aflyst på grund af Corona.

Du fortæller, at du tidligere har haft vanskeligheder, og at du stadig har nogle små panikanfald.

Jeg ved godt det ikke er det du spørger om hjælp til, men jeg kan ikke lade være med at tænke lidt på om du fik noget hjælp dengang for 1,5 år siden? Det lyder til at du har haft en rigtig svær tid, som jo også har sat nogle spor i dig.

Grunden til jeg spørger, er at ‘traumatiske oplevelser’ nogen gange kan have indflydelse på hvordan man trives i forskellige sammenhænge bagefter – også selvom der er gået 1,5 år. Så hvis ikke du har fået den hjælp du havde brug for dengang, så vil jeg anbefale dig at tage fat på nogen der kan hjælpe dig med det nu.

Nu vil jeg gå over til at sige noget om det du egentlig spørger om hjælp til i dit brev!

Jeg tror, at dine overvejelser om at stoppe i gymnasiet er meget alvorlige, og at du har gjort dig mange tanker om konsekvenserne af din beslutning. Det er mit indtryk, at du både tænker på dine forældre, der måske bliver kede af det, og at du er realistisk med hensyn til din vurdering af egne ressourcer.

Jeg vil foreslå dig, at du allerførst tager en snak med studievejlederen på dit gymnasium. Studievejlederen kan også hjælpe dig med at finde alternativer, så du får en ide om, hvad du så kan bruge skoleåret til. Hvis du har en ide om, hvad du gerne vil i stedet for, vil jeg tro, at det bliver meget nemmere at få taget snakken med dine forældre.

Du havde en plan om at komme til USA, og det er jo et stykke vej hjemmefra. Måske skulle du tænke i retning af noget, der alligevel kan give dig mulighed for at komme et andet sted hen. Måske kunne der findes en efterskole, som som har nogle spændende tilbud og som har plads. Skoleåret er i gang, men på efterskolerne er det ikke så usædvanligt, at der kommer nye elever ind først på skoleåret. Ligesom i gymnasiet, er der ind imellem elever på efterskolerne, som springer fra tidligt i forløbet.

Jeg syntes, at du beskriver dine overvejelser modent og fornuftigt, og håber, at du kan få mere konkret hjælp fra studievejlederen, så du kan komme videre. Skulle det gå sådan, at du ikke syntes, at du får den rette hjælp, håber jeg, at du enten bruger muligheden for at ringe til BørneTelefonen for en nærmere snak på tlf. 116111 eller skriver igen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat