Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dreng på 13

Jeg har en kvindelig lærer som jeg føler ofte er i mit personlige rum og gør mig utilpas og jeg plejede at kunne lide det fordi jeg crushede på hende. Vil gerne sige fra men det er en lærer som vi har haft i seks år og hun har hjulpet mig meget med diverse dilemmaer hun gør mig bare ukomfortabel

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 13 år

Jeg forstår godt, at du gerne vil sige fra overfor din lærer. Det er nemlig rigtig ubehageligt, når ens personlige rum bliver overskredet.

Selvom din lærer tidligere har hjulpet dig meget, så har du al mulig ret til at sige fra. Men jeg forstår godt, at det kan være svært at finde en god måde at gøre det på. Det vil jeg gerne hjælpe dig med at finde.

Som jeg forstår dit brev, så er det dit personlige fysiske rum, hun overskrider. Mon jeg har forstået det rigtigt?

Nu ved jeg jo ikke præcist, hvad din lærer gør. Det kan være, at hun bare behandler dig som dengang, du var mindre og har glemt at tænke på, at du som teenager har brug for mere afstand. Måske giver hun dig knus og kram eller lægger en hånd på din skulder, uden at hun overhovedet lægger andet i det, end at hun vil vise dig, at hun er der for dig.

Det kan også være, at du føler, at det bliver mere upassende og grænseoverskridende – måske med en seksuel tone. Og det er ret alvorligt.

Hvis det mest handler om, at du føler, hun behandler dig, som dengang, du var mindre, så kan du prøve at vise med kroppen, at du ikke kan lide det. Fx ved at gå væk fra hende, hvis hun giver dig et kram. Du kan  også sige: “jeg er altså ikke så meget til kram mere”.

Hvis det er af seksuel karakter, så er det ret vigtigt, at det stopper. Din lærer må på ingen måde overskride dine grænser på den måde. Det er ulovligt.

Det kan være ret svært selv at sige fra overfor sin lærer i sådanne situationer. Ens lærer kan jo på mange måder bestemme over en. Der er nemlig en ulige magt mellem en lærer og en elev, som læreren desværre kan udnytte.

Det kan derfor være nødvendigt at få hjælp til at stoppe det. Fx fra en af dine andre lærer eller en anden voksen, du føler tillid til.

Måske føler du, at det er pinligt at tale med andre om det? Jeg ved fra andre unge drenge og piger, jeg har talt med, at de har det sådan og også føler, at de selv lidt er skyld i det. Men det er aldrig de unges skyld. Heller ikke selvom de måske har haft eller har et crush på deres lærer.

Hvis du husker på det, så kan det måske blive nemmere at række ud og bede om hjælp. Du kan fx skrive en SMS til den voksne, du gerne vil have hjælp fra.

Du kan hjælpe den voksne med at forstå din situation, hvis du er meget konkret om, hvad din lærer gør. Kom derfor gerne med eksempler på det, din lærer gør.

Jeg håber meget, at jeg har givet dig nogle ideer til, hvordan du får sagt fra. Det er så godt, at du lytter til dine grænser. Det er meget vigtigt.

Måske kan du få mere mod til at handle ved at læse mere om seksuelle krænkelser på vores hjemmeside. Hvis du har brug for mere hjælp, så skriv eller ring endelig til os igen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat