Kære bekymret ven,
Hvor er det godt, at du skriver herind med dine tanker omkring din veninde. Jeg kan hører på dit brev, at du er bekymret for hende og at du vil gerne hjælpe hende.
Hvor det dejligt at vide, at hun har en god ven som dig, der passer på hende. Du lyder meget omsorgsfuld. Jeg vil hjælpe dig og din veninde så godt jeg kan.
Først og fremmest så er der ingen, der har fortjent at blive mobbet. Det har din veninde heller ikke og jeg kan faktisk godt forstå, at hun bliver ked af det, når drengen fra klassen kalder hende barnlig eller et pattebarn. Det er vigtigt, at der plads til alle i klassen. Vi er jo alle sammen forskellige både i, hvordan vi tænker og føler, men også hvilke interesser vi har.
Du skriver din veninde er følsom og græder. Jeg tænker, at hvis hun går ud på gangen og græder når en eller flere fra klassen har sagt noget til hende, så er det fordi hun er ked af det. Selvom det måske for andre i klassen kan virke som en lille ting hun bliver ked af, så gør det jo hende stadig ked af det.
Du spørger om der er er noget du kan hjælpe hende med. Måske kan du spørge hende, hvad det er der gør hende ked af det lige nu? Du kan give hende et knus og fortælle og vise hende at du gerne vil hjælpe så godt du kan. Og det har jeg fornemmelsen af, at du er rigtig god til.
Du skriver, at der er flere i klassen der mobber hende. Det lyder rigtig ubehageligt og det skal stoppes. Derfor varmer det mit hjerte at vide, at du gerne vil hjælpe hende.
Det er faktisk sådan, at skolen er forpligtet til at hjælpe, hvis de ved at der er mobning på skolen. Jeres skole skal have have en antimobbestrategi og en plan for hvad de gør for at undgå mobning. De voksne på skolen skal sørge for at børnene har det godt og hjælpe med at stoppe mobningen.
Har du eller din veninde fortalt til jeres lærer at hun bliver mobbet? Eller ved du om hun fortalt det til hendes forældre? Jeg tænker, at du kan hjælpe din veninde ved at snakke med hende om, at hun har ret til at få hjælp af en voksen.
Måske synes hun det er svært selv at fortælle det til en voksen. Du har skrevet herind og bedt om hjælp til din veninde. Det viser mig, at du er stærk og måske har din veninde brug for, at du hjælper hende til at fortælle en voksen, hvad der sker i klassen. Hvad tænker du om det?
Jeg vil gerne fortælle dig, at selvom det er rigtig skønt, at du har så meget omsorg for din ven og søger hjælp, så ved jeg også, at det kan være ret hårdt at føle man skal løse den opgave. For stoppelsen af mobning er et voksenansvar og ikke et barneansvar.
Det kan gøre ondt at se en, man holder af, have det sådan. Derfor kan man også godt have brug for en lille pause, hvor man får det hele lidt på afstand. En pause hvor man måske er sammen med andre veninder eller laver noget andet. Hvad tænker du om det?
Måske du og dine forældre kan tale om, hvordan du kan slippe noget af ansvaret. Du kan måske vise dem mit svar og så kan I tale ud fra det?
Til sidst vil jeg fortælle, at hvis de voksne på skolen ved at der foregår mobning så SKAL de hjælpe. Har de ikke har gjort noget for at hjælpe, så kan din veninde klage.
Hvis du oplever, at der stadig ikke sker noget, efter at hun har klaget til skolelederen, så kan hun klage til Den nationale klageinstans mod mobning. Du kan finde hjælp til at klage her: BørneTelefonen – klage
Jeg håber, at svaret kan hjælpe dig. Tak for dit brev. Det er rigtig sejt at du skriver ind for at hjælpe din veninde.
Kærlig Hilsen
BørneTelefonen
