Der der med at være god nok
Hej bb.
Jeg er er en pige på 13 år, som føler at jeg ikke er god nok. Jeg har længe haft det svært med mig selv; mit udseende, min krop, min vægt, min personlighed, osv.
Jeg er generelt en aktiv pige som spiller fodbold 2 gange om ugen. Jeg elsker fodbold og er begyndt at træne med de ældre piger fra årgangen over mig. Jeg plejer at spille godt, men jeg bliver så nervøs af at spille med dem. Jeg laver fejl og presser mig selv hårdt: alligevel gør jeg det ikke godt nok. Tanken presser sig ind i mit hoved hver gang.
Når det sker plejer jeg at bore mine negle hårdt ned i håndfladerne eller på håndryggen. Jeg føler at jeg fortjener smerten og det motiverer mig lidt.
I skolen er jeg vist det, man kalder en stræber. Jeg får gode karakterer og virker som en dygtig elev. Problemet er, at jeg forventer for meget af mig selv. Jeg græd, da jeg fik 7 i dansk fremlæggelse, især fordi jeg har det svært med at stå foran hele klassen.
Derhjemme skændes jeg tit med min mor. Hun siger tit, at jeg er besværlig, urimelig, en hystade, unfair og tarvelig. Det gør mig ked af det, selvom hun undskylder og benægter de fleste grimme ord. Jeg har prøvet at snakke med hende, men hun bliver bare vred.
Min vægt fylder meget til hverdag. Jeg er 159 høj og vejer 58 kg. Jeg er ret kraftigt bygget, altså bredskuldret og robust. Det gør mig ked af det, når jeg ser på mit overskydende fedt og så på alle de spinkle og tynde piger i klassen.
Generelt føler jeg mig uperfekt og forkert. Jeg føler ikke, at jeg er god nok eller at det jeg gør er godt nok. Jeg bruger tit metoden med neglene, det hjælper mig med at tænke på smerten istedet for alt det andet.
Jeg ville gerne snakke med mine forældre, men jeg føler mig til besvær efter alt de har gjort for mig. (Er særlig sensitiv og det har kostet lidt penge at få hjælp til.)
Jeg har virkelig brug for at få alle de dårlige tanker ud af mit hoved, for de fylder alt for meget i min hverdag.
Undskyld det blev et langt brev;
Kh M