Kære pige på 14 år,
Hvor er du god til at beskrive, hvordan du har det lige nu - du lyder bestemt ikke egoistisk når du skriver, at du er intelligent og har nemt ved det i skolen. Du lyder mere som en der ved, hvad du kan, men ikke helt ved, hvad du skal stille op med det. Jeg tænker det kan være noget af det der plager dig og kan få dig til at føle dig trist og deprimeret.
Når man læser og hører om tegnene på depression, kan alle have tidspunkter i livet, hvor man føler det passer fuldstændig på én selv. Det kan både være en hjælp, for så får man sådan en tryg følelse af, at man ved, hvad "man fejler", men det kan også være en ulempe, fordi man så kan komme til at glemme, hvad det ellers kan handle om, og derfor holde op med at reagere og være nysgerrig på, hvad der sker med én selv. Det lyder dog ikke til, at det er sket for dig, da du opremser flere andre ting, der påvirker din dagligdag.
Ikke at blive udfordret fagligt i skolen kan få én til at føle sig lige så utilstrækkelig, anderledes og trist, som hvis man slet ikke kan følge med. Som du beskriver din situation, lyder det som om det kan være noget af det, der sker for dig. Tit kommer mange særligt dygtige elever til at kede sig i timerne og får dermed for megen tid til at lægge mærke til, at de ikke går op i de samme ting som sine klassekammerater og derfor kan komme til at føle sig udenfor gruppen uden at være det. Mon du kan genkende de tanker og følelser?
At der også er en del at se til derhjemme, i forhold til en stresset mor og en far på uddannelse, som sikkert skal læse meget og have ro til at skrive, lader jo ikke umiddelbart megen plads tilbage til dig. Måske har du været vant til det i flere perioder af dit barneliv, når du skriver din søster har haft det svært over længere tid, men det lyder som om din krop og dit hoved siger fra nu, og fortæller dig at nu er din "tank" ved at blive tom, og du trænger til at få hjælp til at få fyldt den op igen. Det er en naturlig reaktion og noget du skal være glad for at du kan mærke, selvom det lige nu må føles ganske uoverskueligt for dig.
I forhold til din skole, tænker jeg, det kunne være en ide, at tage din mor eller far i hånden igen, og I sammen får lavet en aftale med dine lærere om, hvad du fremadrettet skal lave af opgaver i skolen og derhjemme. Opgaver der passer til dit niveau både i sværhedsgrad men også i omfang. Det er skolens opgave at tilpasse undervisningen til den enkelte elev, så det er et helt OK ønske at komme med. Det kræver så af dig, at du er klar på at lægge energi i det og levere, det I får aftalt.
I forhold til dine tanker om depression, tænker jeg, du forsat skal være opmærksom på, hvad din krop fortæller dig. Et god råd, som gælder om man har en depression eller ej, er at gøre sig ekstra umage med søvn, sine kostvaner og sin krop, når man i en periode ikke har det, som man gerne vil have det.
At få spist et æble mere end man plejer i løbet af dagen; måske mens man går en tur og mærker solens sparsomme stråler. Naturens bevægelser, farver og lyde skaber den bedste balance i ens sind, så den kan hjælpe dig til at komme i balance igen. Det kan virke lidt som trylleri...
Får din bekymring for depression magten over dine tanker, skal du gå til lægen og snakke med ham/hende. Men et langt stykke af vejen kan du gøre meget selv - det er dig, der kender din krop og dit sind bedst og derfor kan mærke det, der er godt og ikke godt for dig.
Til allersidst tænker jeg, det er vigtigt, du får fortalt din mor og far, hvad du går og bøvler med. Selvom de har travlt, elsker alle forældre deres børn og vil gøre, hvad de kan for at hjælpe dem - nogle gange skal de desværre bare "råbes op" mere end én gang og du skal som deres barn insistere på, at du har brug for dem lige nu. Tror du, du kan det?
I de fleste tilfælde vil de takke dig for, at du rakte ud efter dem. Kunne få den tanke, at du er sådan én pige mange tror kan klare det hele selv, hvilket du sikkert også kan, men det skal man ikke når man er 14 år og derfor er det godt du valgte at dele dine tanker med os.
Håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet, og fortsat har mod på - sammen med dine forældre og dine lærere - at arbejde hen imod den hverdag du ved, er derude et sted.
Mange hilsner herfra Børnetelefonen
