Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Den kede af det pige

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år

Mange tak for dit brev. Jeg kan læse, at du er rigtig god til, at se hvordan du har det lige nu. Det er super sejt af dig, at du gerne vil gøre noget for at få det bedre. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig!

Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at skifte skole. Når man skifter skole ændrer ens hverdag sig rigtig meget. De mange timer om dagen man bruger i skolen, bruger man lige pludselig sammen med nogle nye venner og nye lærere. Det kan godt tage lang tid, at falde til på en ny skole. Så jeg kan sagtens forstå hvis du synes, at det har været svært at skifte skole, hele 2 gange siden sommerferien.
Det er måske også ekstra svært, fordi det lyder til at du havde det rigtig godt på den skole du har gået på indtil 6. klasse, og det kan måske være svært at finde noget, der kan erstatte dén fuldstændig.

For det er klart, at en ny skole – uanset hvilken man vælger – har nye faciliteter, nye lærere, og der vil også være nye elever som gør at jeres klasse bliver en anden. Også selvom du det ene sted kender en del allerede. Min pointe her er egentlig bare, at det desværre godt kan tage tid at vænne sig til så meget nyt, og at du jo ikke aktivt valgte at skulle videre efter 6. Men var nødt til det, fordi skolen ikke have udskoling med. Det kræver naturligvis meget at din energi og påvirker dit humør, og det kan jeg godt forstå.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg du også synes, at det er blevet sværere uden for skolen. Når man er i skole mange timer hver dag, kan ens humør i skolen, godt påvirke hvordan man har det uden for skolen. Derfor tænker jeg, at det kunne være rigtig godt for dig, at få snakket med dine forældre om hvordan du har det i skolen. Det er ikke sikkert at dine forældre ved hvordan du har det lige nu. Hvis de vidste det, ville de sikkert rigtig gerne snakke med dig om, hvad der er det bedste for dig lige nu.

Bare fordi at du allerede har skiftet skole én gang, betyder det ikke at du så skal være glad nu. Det er ikke altid noget man selv kan styre og bestemme. Det er nemlig helt okay, at det ikke har været nemt at skifte skole. Du har stadig et par år tilbage i folkeskolen, så det vigtigt at du finder frem til, hvilken skole der gør dig glad. Både hvad angår det faglige og det sociale.

Uanset om du skal blive på den skole du er på lige nu, skifte til den tidligere skole igen, eller finde en helt ny skole, så er det vigtigt at du får snakket med dine forældre om det. Hvis det er lidt svært at starte samtalen, kommer jeg med et forslag til hvordan du kan gøre det her:

  • Inden snakken med dine forældre kan du tage et stykke papir og skrive navnet på din gamle skole, din nuværende skole, og en mulig ny skole. Herefter skriver du “fordele” og “ulemper” ned ved hver skole. Så er du lidt forberedt på, at forklare dine tanker til dine forældre, og har måske et bedre blik for hvad du ønsker fremover.
  • Når du er klar til snakken, og begge dine forældre er hjemme, kan du gå hen til dem og spørge, om de har tid til at sætte sig ned og snakke om noget. Så ved de at snakken er vigtig for dig. Fortæl så præcis hvordan du har det, sådan at dine forældre bedst muligt kan forstå dig. Du kan også vise dem den mail du har sendt til BørneTelefonen, så de kan se, hvor fint du har tænkt det hele igennem.
  • Når snakken er ved at være færdig kan du spørge dig selv; “Har jeg mere ro i maven nu?”. Hvis du har det, er I nok ved at finde en god løsning. Hvis du ikke har, så fortæl det til dine forældre, så I kan snakke mere om det.

Det er så stærkt af dig at du kæmper for at have det godt. Det er en rigtig god evne at have!
Jeg håber at du kan bruge mit råd og har mod på at tale med dine forældre.

Du må altid skrive igen. Du må også ringe eller SMS’e til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat