Kære pige på 12 år
Der sker rigtig meget i jeres alder. I begynder at bevæge jer ud af barndommen og ind i ungdomslivet. Og det er ikke helt nemt. Især hvis man er venner med nogen, der har tendens til at være negative i deres måde at være, eller hvis det går hen og bliver en konkurrence om at være først til at gøre ting, man egentlig ikke har lyst til.
Jeg synes, at du skal overveje, hvad du elsker hos dine venner fra parallelklassen; hvordan og hvornår de får dig til at føle dig godt tilpas og elsket, for det lyder som om, de ikke er særlig søde, når de siger og gør de ting, de gør.
Jeg synes, at du skal fortælle dem, at du bliver ked af det, når de siger, at du er tyk og har en grim tøjstil. Hvis de virkelig er dine gode venner, så burde du nemt kunne tale med dem om de ting, og du burde nemt kunne sige fra, uden at det kommer til at ødelægge noget i jeres venskab.
Her er det vigtigt for mig at pointere, at hvis det så alligevel kommer til at ødelægge noget, at du siger fra, så er det ikke dig, der ødelægger noget. Det er dem. De ødelægger jo noget i dig, når de siger grimme ting om dig.
Det kan de ærligt talt ikke være bekendt. Sådan gør venner ikke. Og man kan ikke kalde det for en joke, for det er på ingen måde sjovt.
Det kan ikke være meningen, at dine venner taler dig ned, så du begynder at sulte dig selv, kaste op og skære i dig selv. Det er helt urimeligt. Venner skal ikke få dig til at føle dig forkert og gøre sådanne ting.
Venner skal støtte dig og bakke dig op og være der for dig; tale dig op og give dig en følelse af at være værdsat og elsket. Det kan jeg forstå på dit brev, at du også tænker - det er nok derfor at du mærker alle disse hårde ting så stærkt - fordi du har en helt anden holdning til hvad et venskab er og hvad det indeholder. Hold fast i dine gode værdier og holdninger.
Jeg tror faktisk, at Q har det ligesom dig. Det lyder som om, at hun også er bange, og derfor kæmper hun for at få deres anerkendelse. Hverken du eller hun har lyst til at komme ud i kulden, for I ved godt, at jeres "venner" nok ikke er sjove at være uvenner med. Kan du genkende det?
Kunne du ikke prøve at tale med Q om det - bare hende og dig sammen? Fortæl hende, at du savner det venskab I plejede at have - eller noget i den stil - som du nu føler det. Jeg tænker, at sammen er I stærkere. I kender hinanden rigtig godt, og det er en fordel. I kunne også tale med jeres forældre om det sammen.
Det er i hvert fald vigtigt at få talt med en voksen om det, så du/I kan få hjælp til at se det hele udefra. I skolen er det jeres lærer, der kan hjælpe. Selvom du fortæller, at lærerne ofte har været efter dig og Q, så tænker jeg, at de er parate til at hjælpe jer, hvis du/I sætter dem ind i situationen.
Og det kan sagtens lade sig gøre, uden at nogen får at vide, at du har talt med lærerne.
Dine venner er helt sikkert inde i en usund måde at være ung på, så det er vigtigt, at lærerne bliver opmærksomme på, at der er noget, der ikke fungerer for dem som gruppe, så de kan få hjælp til at forandre det negative og vende det til noget positivt.
Hvis du kan mærke, at situationen ikke bliver bedre, eller at du får det dårligere, og du ikke får talt med Q, dine andre "venner" eller dine lærere, så vil jeg meget anbefale, at du ringer til BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis, og du er anonym.
Til sidst vil jeg lige sige, at måske du alligevel skulle bruge lidt mere tid på nogle af de andre piger i klassen, hvis det ikke bliver bedre med Q og de andre. Jeg er ret sikker på, at de taler om andet og laver andet end magilege, som set udefra er langt bedre end at lave dårlige jokes med hinanden og køre på hinanden, så man går og får det rigtig skidt med sig selv.
Jeg håber meget, at du får løst den situation, og jeg tror, at du er en stærk pige, som dog ligesom alle andre på din alder har brug for anerkendelse. Men du får den ikke af dine "venner". Det er de ikke i stand til, før de selv får løst de problemer, de måtte have. Man er sjældent negativ, hvis man har det godt, så mon ikke dine venner også går og har det skidt med noget, selvom man ikke lige kan se det på dem.
Hvis du har modet til det, så kan du være den, der gør en positiv forskel for både dig selv og dine venner.
Kontakt endelig BørneTelefonen, hvis du har brug for at lette hjertet eller at få et godt råd.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
