Dårlig karaktere
Hej.
Jeg har været til nogle eksamener og har fået dårlige karaktere. Mine lærere har indirekte sagt at jeg ville kunne gøre bedre. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne, og var sindsygt nervøs. Jeg følte selv at det havde gået godt da jeg var inde (de var alle sammen mundtlige). I fysik trak jeg det bedste og nemmeste emne. Alle ville have det, og jeg fik det! ‘
Imorgen skal jeg i skole igen, og alle vil sikkert spørge mig om min karakter og hvad jeg trak. Jeg har dårlig samvittighed over at have trukket det nemmeste og alligevel ikke have fået en god karakter. Mange af de andre har skrevet på facebook at de trak et forfærdeligt emne og at de alligevel fik en god karakter.
Jeg har ikke lyst til at komme i skole i morgen. Jeg har heller ikke lyst til at sige at jeg ikke vil sige min karakter højt (det er tabu i min klasse). Jeg føler mig så dum! Jeg plejer at være en af de bedste i min klasse, men nu har jeg bare fået så dårlige karaktere…
Min lære sagde at hvis jeg var mere frembrusende ville jeg have fået en bedre karakter, det skulle jeg aldrig have sagt til min far. Han bliver ved med at sige at jeg har for lidt selvtillid og skal tro mere på mig selv, jeg vil godt have ham til at holde op med at sige det hele tiden, men jeg kan ikke sige det uden at begynde at græde.
Jeg prøver at være stærk, men jeg kan ikke lade være at græde. Jeg har tænkt over om det er en dårlig periode jeg har. Men så ville det være en to’års lang dårlig periode. Jeg skal på gymnasiet til næste år. Mine årskaraktere er ret gode indtil videre. Jeg har fået 10 i alle fag. Men til alle mine eksamener har jeg kun lige bestået.
Jeg ved godt jeg er meget nervøs, men er det fordi jeg har for lidt selvtillid? Folk tror jeg kan klare at høre kommentare om mine eksamener fordi de tror det bare er en fase. Før hen fik jeg kun 10 og 12. De to sidste år har de ligget forfærdeligt meget lavere. Jeg er bange for at det bare kommer til at gå dårligere og dårligere…
Hvad skal jeg gøre for at komme over mine dårlige karaktere og starte forfra? -og ikke komme til at græde hver gang der er nogen der nævner karaktere og eksamener. Jeg skal forresten til eksamen igen i morgen. Det er et fag jeg er stærkt i, men jeg tror ikke det nytter noget.
Jeg får sikkert en dårlig karakter. Jeg tror snart ikke jeg kan klare flere dårlige karaktere.