Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Corona

Hej børnetelefonen

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre jeg er pisse svært når du er hjemme og jeg kan vi klare det her mere

Jeg bliver uvenner med min forældre og kan ikke gå andre steder hen det er svært at lave lektier når jeg ved jeg bare kan gå ind i min seng og sove eller spille Ford-nat

Jeg vil lige sige jeg har autisme og ADHD og jeg savner skolen

Jeg ved ikke hvad jeg skal lave jeg kan ikke finde ud af det jeg har brød lave et skema men det virker ikke jeg kan ikke lide folk laver noget om jeg vil have en til at hun kommer i skole hvad skal jeg gøre

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

02.04.20

Kære pige på 12,

Tak for dit brev til Brevkassen.

Lige nu er vi allesammen i en periode, hvor vi skal holde os fra hinanden. Derfor er skolerne lukket nu på tredje uge. Det er svært for rigtig mange børn at være i. Du skriver til os i dit brev, du har autisme og ADHD.

Når man en diagnose, som du har, har man brug for en rigtig struktureret hverdag, der ikke ændrer sig særlig meget. Så kan det være rigtig svært at følge med. Lige nu er alt ændret, og jeg kan godt forstå, du synes, det er rigtig svært at være derhjemme. Jeg vil gerne prøve at komme med nogle råd til, hvordan du kan hjælpe dig selv.

Du skriver, du har prøvet at lave et skema du kan følge, i hverdagen. Det synes jeg, er rigtig flot, du selv har taget initiativ til. Et skema kan hjælp dig med at få et overblik over dagen.

Men sådan et skema kan være svært selv at lave. Jeg vil derfor foreslå dig, du beder om hjælp hos enten din skolelærer eller anden voksen, der kender dig godt. Det kan være dine forældre, selvom du skriver i let bliver uvenner for tiden. De skal stadig hjælpe dig og passe på dig, når du synes noget er svært.

Måske kan du på samme tid mærke efter, om du har mod til at snakke med dine forældre om, det går dig på, I er uvenner. Du har brug for deres støtte og hjælp lige nu, og derfor vil du gerne bede om, de lytter til dig. Hvis du synes, det er svært at tage sådan et snak, kan jeg også foreslå dig, at skrive det i et brev. Det finder du hjælp til HER

Jeg tænker også, jeg vil foreslå dig at tage kontakt til nogle af dine klassekammerater. Du skriver selv: – jeg savner skolen. Det kan jeg sørme godt forstå, du gør. Det et trygt og godt sted, hvor man er i rigtig kontakt med mennesker hver dag.

Men indtil vi er tilbage i skolen igen, er det en god ide at bruge fx facetime til at ringe og snakke med sine kammerater. Nogle gange kan skolen også være behjælpelig med det. Så kan det føles som om, man er tæt på hinanden, selvom man er langt væk fra hinanden.

Jeg kan se på forskellige medier, at der er rigtig mange spændende ting, man kan følge med i på sociale medier. Man kan se teaterstykker, lære at tegne forskellige ting, følge med i zoologisk have og gå i sofaskole. Måske er der et program, du gerne vil følge, eller et emne du kan fordybe dig i, imens vi går og venter på, skolen åbner igen.

Jeg håber, du kunne bruge de råd jeg havde til dig, til noget. Vi vil også rigtig gerne snakke med dig i telefonen, hvis du får brug for det. Så skal du ringe på 116111 – så er vi klar til at lytte til dig.

Mange varme hilsner

BørneTelefonen

 

Dette er et svar, som handler om coronavirus eller om problemer, som har med coronavirus at gøre. På BørneTelefonen gør vi os umage for at følge med i viden og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Du kan også selv se mere hos Sundhedsstyrelsen her: https://www.sst.dk/da/corona

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at dette svar kan være forældet. Det betyder at det, der står i svaret, måske ikke helt passer med, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler nu. Der står en dato øverst på svaret, så du kan se, hvornår det er fra.

Vi gør os også umage for at opdatere BørneTelefonens spørgsmål og svar om coronavirus. Dem finder du her: BørneTelefonens spørgsmål og svar om coronavirus

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat