Brev

Bliver vildt nervøs.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev, hvor du skriver om dine oplevelser i skolen. Jeg kan forstå, at du ellers har det godt med at gå i skole, og at du kun får det dårligt og bliver nervøs, når du får opmærksomhed, når du skal præstere noget mundtligt. Hvordan klarer du dig mon skriftligt? Du har jo formuleret et rigtig fint og tydeligt brev her til BørneBrevkasse, så jeg får indtryk af, at du er god til det skriftlige?

Du skriver selv, at du forbereder dig godt, og det tror jeg er et rigtig vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er meget lettere at blive usikker, når man ikke føler sig helt klædt på til det, man skal stå og snakke om, så det er godt, at du selv er opmærksom på det. Du har endda også øvet dig foran dine forældre derhjemme, så man må virkelig sige, at du knokler for det og gerne vil gøre det rigtig godt.

Der er forskellige andre ting, man kan prøve af. Nogle gange kan det hjælpe, hvis man laver gruppe-fremlæggelser, hvor man er flere om at stille sig op og snakke. Hvordan mon du har det med det? Eller fremlæggelser for mindre grupper, så du ikke skal tale overfor hele klassen, men kun en mindre gruppe... Er det mon noget, I gør nogle gange? Hvis I gør, så prøv at lægge mærke til, om det går bedre på den måde. Mærk efter hvad der gjorde dig mere tryg... Var det at det føltes mere afslappet? At det var nogle bestemte i klassen, der gjorde dig nervøs? At det var rarere at sidde ned og forklare end at stå op? Det kan i hvert fald være en rigtig god ting at prøve at lægge mærke til de gange, hvor du er mindre nervøs - og så prøve at gøre mere af det.

Det kræver selvfølgelig, at dine lærere er med på den ide. Jeg tænker på, om du har talt med dine lærere om din usikkerhed, din nervøsitet? Hvis du kan tale med dine lærere om, hvordan du har det med undervisningen, så ville det nok være en god ide. Tror du, du kunne det?

Du kunne måske også tale med dine forældre om dine følelser og problemer i timerne? Så kunne I måske sammen tale med dine lærere? Hvis du snart skal til skole-hjem samtale, så var det måske der, du skulle bringe det op? Hvis du synes, det er for svært at tale om, så kunne du måske vise dine forældre eller dine lærere dit brev og mit svar, og så kunne I tale ud fra det?

Jeg tror, der er brug for, at du får noget hjælp og støtte af lærerne, for du kæmper jo selv rigtig meget i forvejen og får støtte fra dine forældre, så det kunne være, det var værd at prøve nogle andre former for "fremlæggelser" af i skolen, hvis det er muligt.

Ellers ved jeg også, at flere og flere begynder at lytte til små mindfulness lydfiler ind imellem for at blive bedre til at slappe af og være til stede i nuet. Det kan måske hjælpe på din nervøsitet - men det er helt op til dig, om du har lyst til at prøve det af. Måske er det en god ide at snakke med dine forældre om det det - måske kan de hjælpe dig med at finde nogle lydfiler.

Det kan også være, at sundhedsplejersken på din skole vil være god at tage en snak med. Hun kan også bruges til at snakke om den slags, og hun har som regel en fast træffetid på skolen, hvor man kan komme og snakke med hende. Spørg evt på kontoret, hvornår hun kommer næste gang.

Jeg håber, du fandt lidt inspiration her. Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og høre, om rådgiveren har flere bud på ting, du kan prøve af.

Held og lykke fra BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat