Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bliver uvenner med mine forældre over min ekstreme skoletræthed.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tusind tak for dit brev. Det er sådan et fint brev, hvor du på en rigtig tydelig måde forklarer, hvordan du har det og hvilke tanker, du gør dig. Jeg tænker, at dine evner til at forklare dig på skrift kan være en vej ud af det, der er svært for dig lige nu. 

Du skriver, at du er en meget doven dreng. Jeg vil gerne udfordre dig på, om det er hele beskrivelsen af dig. Mon ikke også du er andet og mere en det? Som jeg læser dit brev, så er du lige nu i en situation, hvor tingene omkring dig er svære og hvor du har svært ved at se, hvilken vej en ændring kan gå. Det tager du ansvar for, når du skriver et brev. Du har også selv tænkt på en løsning som kunne være et skoleskift før sommerferien. Bare de to ting er udtryk for, at du tager dit liv alvorligt og tænker over tingene. Det synes jeg ikke man kan kalde dovenskab.

Du skriver, at du gerne vil have en ændring til at ske der hvor du er nu, men at du ikke kender den ændring. Det kan være så svært at overskue hvad man skal gøre, når man står midt i dét, der er svært. I sådan en situation kan det være brugbart at se længere frem end "bare" at koncentrere sig om den ændring, du gerne vil have til at ske lige nu. Jeg vil foreslå dig, at du skriver et brev til dig selv, hvor overskriften er: Hvad er mine drømme for mit liv, hvordan skal mit liv se ud om 5 år og hvad skal der til for at nå det?

Når du har skrevet det brev, så har du nogle pejlemærker for, hvad du skal gøre for at nå dine drømme. Det kan fx være, at du drømmer om at blive tømrer. Måske forestiller du dig, at du om 5 år bor i et hus med en dejlig kæreste, hvor du selv har lavet noget nyt i huset. Hvis det er din drøm, så kan en ændring være, at du undersøger, hvad der skal til for at du kan blive tømrer. Det kan måske give dig energi og mere lyst, hvis du ved, hvad du skal bruge skolen til. Det kan også være, at du finder ud af, at du skal prøve at få et fritidsjob ved en tømrer.

Dine forældre er sandsynligvis bekymrede for, hvordan det skal gå, når du er så skoletræt. De har sikkert brug for, at du viser at du tager din skolegang alvorligt før de kan gå med til ideen om at skifte skole efter jul. Det kan du vise dem ved at skrive en liste over fordele og ulemper ved at skifte skole efter jul. På den måde viser du dem, at du godt selv kan se, at der også er ulemper ved det, men du viser dem også, at du tager ansvar for din skolegang. Måske vil et år på efterskole være noget for dig, måske I kan snakke om det sammen. Du kan kigge mere på www.efterskole.dk  

Hvis du synes det er svært at finde ud af, hvad der skal stå på listen, så kan du ringe eller skrive på 116 111. Så kan du sammen med en rådgiver få nogle ideer til, hvad der kan stå på listen.

Jeg får det indtryk fra dit brev, at du mangler nogle at tale med lige nu, fordi den pige som du ellers snakker med ikke har det så godt for tiden. Kan du komme i tanke om en voksen, som det kunne være rart at tale med om dine tanker? Jeg vil ikke foreslå en lærer, for det virker som om, du er trætte af dem. Men hvad med en af dine bedsteforældre, eller måske en moster eller faster? Det kan du jo overveje.

Jeg håber, du har fået nogle ideer, som du kan bruge. Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke med at finde frem til den ændring, du har brug for sker i dit liv lige nu.

Mange hilsner og tanker fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat