Bliver trist når jeg tænker på skole

Kære dreng på 13
Tak for dit brev. Det er super sejt, at du har skrevet til os og beder om hjælp til at få det bedre i skolen.
Jeg forstår godt, at du bliver trist i weekenden, når bange-følelsen stiller sig i vejen for, at du kan have det godt i skolen. Når man bliver bange for noget, får man det ofte sådan at man helst vil undgå de ting som man bliver bange for. Måske har du haft nogle oplevelser i skolen engang som gjorde dig bange? Måske er det en lærer som siger eller gør noget som du bliver bange for, sommetider skælder lærerne ud, så man bliver bange, man kan også blive bange for at sige noget forkert eller er der mon nogle elever som gør dig bange? Eller måske er det noget andet som gør at bange-følelsen kommer?  

Jeg tænker, at det vil være en rigtig god ide at fortælle om bange-følelsen, både til dine forældre og dine lærere. Så de kan hjælpe dig. Måske vil det være godt, at tale med dine forældre først, så kan de tale med en lærer på skolen, eller måske skolelederen. Tror du at du kan gøre det? 
Nogle gange hjælper det allerede meget,  bare det at fortælle om det, for så er følelsen ikke længere kun inde i dig selv, men du deler den med andre. Så kan de snakke med dig om hvad det er der gør dig bange, og det kan godt være en hjælp. Skolens psykolog kan også være god at snakke med om den slags. Det er dine lærere og forældre som skal bede psykologen om at hjælpe dig, så derfor synes jeg at du snarest skal fortælle dem om det. Du kan jo evt. vise dem det brev du har skrevet og mit svar, hvis det er svært for dig at sige det.
Hvis du har lyst kan du også ringe til BørneTelefonen på 116 111 hvis du vil tale med en rådgiver først.
Kærlig hilsen BørneTelefonen