Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bad efter idræt.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Du har helt ret i, at du bestemmer over din krop. Og hvor er det stærkt, at du prøver at finde løsninger, når nogen vil have dig til noget, som ikke føles godt.

Jeg kan ikke helt se på dit brev, hvorfor det ikke dur for dig at tage bad for dig selv. Det er ellers en god løsning for mange i din situation. Hvordan kan det mon være?

Og kunne der være en vej til, at den mulighed kunne føles okay for dig? Det kunne fx være, at du kunne få lov til at låse døren, mens du bader. Ville det mon hjælpe?

Jeg ved, at på mange skoler findes der aflukkede bruserum kun til en person, som typisk også bliver brugt af lærerne. Og dem kan man tilbyde til elever, der har det ligesom dig. Så måske kunne du prøve at spørge til efter et mere privat, aflukket bruserum?

Jeg vil også fortælle dig, at der er rigtig mange børn, der har det ligesom dig. Og der kan være alle mulige gode grunde til at bede om en privat bademulighed. Det burde din skole have erfaringer med og før have løst med andre elever.

Skolen kan desværre godt kræve, at du går i bad efter idræt. Men de bør anvise en mulighed for at bade alene.

Jeg synes, at det lyder temmelig voldsomt, at de truer dig med ikke at kunne deltage i idræt overhovedet og med at få en dårlig karakter. Det lyder som om, at I ikke taler sammen på en måde, der er særlig rar for dig.

Det vil jeg foreslå, at du siger enten til din lærer eller skoleleder. Du kan fx sige: “Jeg kan slet ikke lide, når I siger, at jeg ikke kan være med til idræt, eller at jeg får en dårlig karakter. Kan vi ikke godt tale sammen uden, at I siger den slags ting til mig? Jeg vil bare rigtig gerne finde en løsning på det i stedet for at skændes.”

Derefter ville jeg foreslå dig at fortælle, hvor dårligt du har det med det bad og hvor meget det fylder for dig. Selvom du måske har sagt det før, så synes jeg, at det er vigtigt, at de på skolen forstår, hvor ked af det, du er.

Som du kan se, er dette nogle lidt andre forslag end din egen ide om at gå op til skolelederen og sige “nu bliver det, som jeg siger”. Jeg tror nemlig, at hvis du gør det på den måde, så vil du få mere af det samme, som du har oplevet før: Afvisninger og hårde ord.

Hvis du derimod beder om at blive lyttet til og fortæller, hvad det betyder for dig, så kan det være at de lytter mere. Og jeg tror, at det er rigtig godt at holde fast i, at I skal finde en løsning sammen. Skolen vil jo også gerne have det her løst, for det er også et problem for dem, så længe I ikke er blevet enige om noget.

Jeg håber, at du får talt med din lærer og/eller skolelederen igen, og at I sammen kan finde frem til en løsning.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat