Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

At flytte skole

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du
Tusind tak for dit brev. Det er rigtig ærgerligt, at du har mistet din telefon, så du ikke kunne bruge sms. Jeg kan godt forstå at du ville have ønsket, at du kunne have fået svar med det samme. Nu er du nok begyndt i den nye skole og klasse. Jeg håber, det er gået godt for dig og at du føler dig godt tilpas med dine nye kammerater.
Nu er der jo gået nogle dage siden du begyndte på den nye skole. Jeg håber, at du har det godt i din nye klasse, og at du føler dig som en del af fællesskabet der. Selv om dine spørgsmål måske ikke længere er vigtige at få svar på, så vil jeg gerne skrive til dig, hvad jeg tænker om det at flytte skole og skulle begynde et nyt sted. Det håber jeg er i orden.
Allerførst vil jeg gerne sige, at jeg synes det er sejt, at du har haft mod til at flytte skole og gøre noget ved, at du følte dig udenfor i klassen. Jeg kan godt forstå, at du tænker, at din tidligere lærer ikke vidste noget om, om det var jer der skubbede jer fra de andre i klassen, eller om det var de andre der ikke ville have jer med. Nu ved jo ikke, hvordan det præcis har været, men jeg tænker, at der skal være plads til, at man kan have venner fra andre klasser og skoler og samtidig have lov til at være en del af fællesskabet i ens egen klasse. Det kan være, at dem fra din gamle klasse følte, at de blev valgt fra af dig og din veninde. Måske følte de, at de ikke længere var gode nok. Lige gyldig hvad der er årsagen til, at de har reageret som de gjorde, så er det ærgerligt, at I ikke fik hjælp til at klare det på en god måde.
Jeg kan så godt forstå, at tiden inden du skulle begynde i den nye skole har været svær. Jeg kan forestille mig, at man har rigtig mange spørgsmål og ting man er i tvivl om. Jeg ved, at nogle også bliver i tvivl om, om beslutningen om at skifte skole er den rigtige beslutning. Måske har du også tænkt sådan? Jeg tænker på, om du mon kendte nogle fra den nye klasse eller skolen i forvejen? Måske går der, på den nye skole, nogle af dem, som du er begyndt at være meget sammen med? Hvis det var sådan, så kunne du måske søge støtte hos nogle af dem? 
Jeg tænker også på, om din bedste veninde fra klassen også skulle skifte skole? Måske kunne I støtte jer til hinanden, hvis hun også skulle det.
Jeg ved, at man I nogle klasser har den aftale, at man vælger en i klassen, som har ansvar for at vise den nye rundt på skolen og hjælpe med andre ting. Måske har du også oplevet det i din nye klasse? Det kan være med til at gøre et skoleskift lettere.
Jeg forstår dit brev sådan, at det er i løbet af sommerferien, at det er blevet besluttet, at du skulle skifte skole. Måske har det også været med til at det var særligt svært. Nogle gange kan det være en god idé at nå at hilse på den nye klasse inden sommerferien, så man kender de nye klassekammerater på forhånd. Så er det måske lidt nemmere at forestille sig, hvordan det bliver. 
Jeg kan jo ikke vide, hvordan skoleskiftet er gået for dig. Måske tænker du tilbage på din bekymring og tænker at det var helt fjollet, at du havde det sådan? Det kan også være, at du stadig synes, det er svært at være begyndt i en ny skole. Hvis du har lyst er du meget velkommen til at skrive eller ringe igen. Du kan ringe  eller sms'e på 116 111 Hvis du har fået din telefon tilbage eller fået en ny, så kan du jo også bruge den. 
Mange tanker og knus fra BørneTelefonen

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat