Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Aspergers

Hej.

Jeg har aspergers syndrom (autisme) og kan bare ikke klare skole dagen.

Hvis der bare er en lille smule larm kan jeg få et panik anfald og hyper ventilere og græde over 15 min i træk, en af gangene blev jeg nød til at komme hjem.

Jeg har fortalt et par stykker fra min klasse at jeg har aspergers, men vil have resten til at forstå det….

Meeen fordi jeg ikk stoler på dem alle sammen og de fortæller sikkert vores parelel klasse og mange fra min paralel klasse gør grin med autistet, selvom de ikke ved hvad en autist er.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære 11 årige pige.

Hvor er det godt at du skriver, for jeg kan godt læse at du ikke har det så nemt i skolen for tiden.

Det er bare flot og modigt at du allerede har fortalt nogen af de andre fra klassen at, du har aspergers. Hvad sagde de mon da du fortalte det? Var de søde og forstående? Din klasselærer ved vel også allerede at du har aspergers?

Har du mon fortalt din mor eller far, at du har det svært i skolen for tiden? Jeg tænker, at du kunne spørge dine forældre om de sammen med dig vil tale med din lærer om, hvordan I bedst løser situationen med larm i klassen. Måske synes læreren, at det er bedst at de alle sammen ved hvad aspergers betyder - og hvad det betyder for dig? Eller måske er der andet, der kan gøres. Har du prøvet at bruge headset og lytte til lidt stille musik? Eller måske prøve at bruge ørepropper, når der er for meget støj? Begge dele kan hjælpe på, at du ikke høre alt støjen, og du måske har det bedre med det.

Hvis din lærer syntes, at det vil være en god idé at fortælle dine klassekamarater om det, så vil læreren nok også kunne hjælpe dig med at få det fortalt på en fin måde, fx en dag til klassens time.

Hvis du fortsætter med at have det svært, kan du og dine forældre også tale med en skolepsykolog og se om hun har en idé til løse problemet. Dine forældre kan ringe til PPR kontoret på kommunen.

Hvad tænker du om de idéer?

Jeg syntes at det er så flot, at du skriver herind for at løse problemet, det er så vigtigt at man får noget ud af at være i skole de timer man er der. Jeg er helt sikker på at der er nogle voksne, der også synes at det er vigtigt at der bliver gjort noget ved problemet, og som kan hjælpe dig.

Hvis du stadigvæk har nogle spørgsmål eller problemer med at få det sagt til nogle voksne, så er du velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111.

Mange hilsner fra

BørneTelefonen.

 

 

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat