Kære pige på 10 år.
Det er rigtig godt, at du skriver ind til os, og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.
Jeg kan læse, at du er ked af det meget af tiden og også må kæmpe med depression, angst og tvangstanker. Jeg forstår rigtig godt, at det er hårdt at skulle kæmpe med alle de ting på samme tid.
Jeg har talt med rigtig mange børn og unge, som lever med depression og angst. Mange af dem fortæller mig, at de tit kommer til at føle sig meget ensomme. De føler ikke, at andre mennesker forstår dem, og derfor kommer følelsen af ensomhed også.
Måske det også er sådan, du har det?
Det lyder ikke rart, når du fortæller, at du ikke føler, du har nogle venner i skolen. Det kan også være med til at gøre følelsen af ensomhed endnu større.
Jeg tænker på, om du har snakket med din lærer om det? Det behøver ikke være din klasselærer; bare en lærer du har tillid til.
Dine lærere skal hjælpe dig med at have det godt i skolen, og kan også hjælpe jer i klassen til at få det bedre sammen.
Nu ved jeg, at du måske sidder hjemme og er i skole på grund af Corona? Jeg tænker, du kan gøre to ting:
Du kan enten skrive til din lærer på computeren og spørge, om din lærer vil tale med dig alene på et tidspunkt i løbet af dagen. Hvis I kan finde et tidspunkt, kan du sige til din lærer, hvordan du har det.
Hvis det er rigtig svært, kan du læse dit brev til mig op – du kan også læse mit svar til dig op for din lærer. Så kan I snakke om, hvad der kan blive gjort ved det nu, og når du kommer tilbage i skolen igen.
Du kan også vente, til I mødes i skolen igen. Så kan du også vise din lærer dit brev, og I kan snakke sammen, uden de andre i klassen nødvendigvis får det at vide.
Det er aldrig rart at føle sig ensom. Og det er aldrig rart at føle, at nogle hader eller udnytter en. Som sagt er der desværre mange unge, der ligesom dig kan opleve at føle sig ensomme. Ikke at det gør dit problem mindre, men så ved du, at du ikke er alene om at have det sådan.
Hvis du klikker på det lille ord “Ensomhed” kan du se, hvad andre børn fortæller om det: Ensomhed
Det er vigtigt, at du fortæller din lærer, at du ikke føler, du har nogle venner, for ingen skal gå og føle sig ensomme.
Jeg tænker også på, om du har snakket med dine forældre omkring dine tanker? Ved dine forældre, hvordan du har det, når en person ikke svarer dig og har du også fortalt dem, at du føler dig ensom?
Dine forældre skal også sørge for, at du har det godt. Hvad tænker du mon om at tale med dem?
Du kan vælge et roligt tidspunkt på dagen for eksempel lige efter aftensmaden, hvor du siger: “Mor og far, jeg vil gerne tale med jer. Jeg er rigtig ked af det og føler mig ensom.”
Du kunne også vise dem dette brev, som på den måde igen kan gøre det nemmere at fortælle dem, alt det, du føler – uden du risikerer at blive afbrudt.
Nu ved jeg ikke, om du har været til læge og fået diagnoserne “depression” og “angst”? Din læge kan i hvert fald hjælpe dig med at lave en aftale med en psykolog. En psykolog er uddannet til at hjælpe mennesker, som har det svært.
Du kan måske aftale med dine forældre, at I sammen ringer til lægen og får en tid hos lægen. Så kan du fortælle din læge, at du har det rigtig dårligt og er ked af det? Dine forældre kender nummeret til lægen, og ellers står det på dit gule sygesikringskort.
Du viser allerede stort mod, idet du vælger at skrive herind. Det kan være, du kan bruge dette mod til at tage det næste skridt, som måske endda kan bringe dig tættere på dine forældre og lærer?
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig med, hvad du kan gøre, og så sender jeg også en masse varme tanker din vej.
Du er også velkommen til at skrive igen eller ringe til os på BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
