Kære pige på 17.
Du behøver ikke undskylde for at skrive et brev til os. Vi er kun glade for, du tager kontakt til os, når du mærker at noget ikke er, som det skal være. Så vil jeg forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.
Jeg er rigtigt glad for at læse, du har taget kontakt til en psykolog i 1.G, og har fået hjælp til at håndtere din angst. Hvordan kan det mon være, du stoppede med at gå til psykolog? Skyldes det, at du havde fået det bedre?
Når man tidligere har oplevet angst, og mærker et pres fra eksempelvis skolen, er det helt naturligt at føle, at man falder tilbage i angsten. Og mange oplever at blive forskrækkede, fordi man bare gerne vil have det godt. Er det en følelse, du kender til? Det er vigtigt at sige, at detikke nødvendigvis er ensbetydende med at du falder tilbage i samme situation. For du er et andet sted nu, og har netop arbejdet med det før og kender derfor dig selv bedre end dengang.
Jeg forestiller mig, at din psykolog har givet dig nogle forskellige redskaber til hvordan, du kan berolige dig selv, hvis du oplever angsten. Har du prøvet at gøre brug af dem, når du bliver hindret i at aflevere dine opgaver eller sige noget i timen? I første omgang handler det nemlig om at få beroliget sig selv, så kroppen lærer at forstå, der ikke er fare på spil. Det kan fx være ved at tage nogle dybe vejrtrækninger.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan du ville have det med at række hånden op i timen og sige noget forkert? Hvad forestiller du dig, der ville ske? Hvordan ville det få dig til at føle?
Mange unge oplever i gymnasiet, at de føler sig pressede over at ville klare det godt, og få et godt karaktergennemsnit. Jeg kan godt forstå, du gerne vil klare dig godt, og samtidig føler dig låst, når din frygt spænder ben for at du får lavet dine ting. Jeg tænker derfor, dit forslag om at snakke med din psykolog igen, lyder rigtigt fornuftigt.
For det er ikke meningen, at du skal gå og føle din glæde og entusiasme er forsvundet. Jeg ønsker for dig, at du finder glæden tilbage og have det sjovt med dine venner i fritiden. Jeg tænker derfor også på, hvordan dine forældre og venner har reageret på din manglende glæde? Er det noget, du har snakket med dem om?
Mange oplever det som en rigtig stor støtte at snakke med nogle klassekammerater om. Det kan være, de kan genkende nogle af de frustrationer, du oplever? Måske I sammen kan finde en måde, at hjælpe hinanden? Det kan blandt andet være ved at lave afleveringer og præsentationer sammen.
Hvis du har mod på det, kan du prøve at snakke med en lærer om det. Så kan de være lidt ekstra opmærksomme på dig, og have en bedre forståelse for hvordan, du har det i undervisningen. Der er også den mulighed, at du kan snakke med din studievejleder. De er uddannet til at håndtere situationer som netop din. Har du mon overvejet at snakke med en af dem?
Det er vigtigt for mig, at fortælle dig, at dine karakterer ikke definerer dig. Karakterer er en afspejling af elevens faglige præstation i øjeblikket ud fra fagets pensum. Det er derfor helt normalt at karakterer kan svinge. Og det er okay.
Du har ret til at være glad, og at holde fri fra dine bekymringer ind imellem, så du kan hygge dig med dine venner igen. Du har gjort det helt rigtige ved at tage fat i os. Og du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe til os på telefonnummeret 116111.
Jeg sender dig alle mine bedste tanker.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
