Kære T
Tak for dit brev. Det er godt du skriver herind til Børnebrevkassen, for jeg kan godt høre, at du har brug for at få snakket med nogen om rødmen og at det fylder meget i din hverdag. Som jeg læser det, rødmer du i forskellige situationer, dels i almindelige hverdagssituationer hvor du snakker med venner og familie og dels når du skal fremlægge i skolen.
Det er ikke ualmindeligt at rødme og blive nervøs i de situationer du beskriver, men derfor vil det jo være rart at finde måder så reaktionerne dæmper sig.
Jeg vil prøve, at give et bud på hvordan du kan arbejde med dig selv, så du måske hen ad vejen kan komme af med din rødmen. Når du rødmer i hverdagssituationer i samtaler med venner og familie, har du da lagt mærke til, om der sker andre ting med dig samtidig? Banker hjertet hurtigere, bliver du nervøs, flakker tankerne, er du bekymret for om det du siger er godt nok? Måske kunne du prøve at lægge mærke til hvilke ting der sker i dig, før og under dine samtaler med venner og familie. Måske ville det være en god idé, at skrive de ting ned som du lægger mærke til? Det kunne være, at der viser sig et mønster på hvornår du rødmer eller i hvilke situationer.
Det der også er vigtigt, er at lægge mærke til hvornår du ikke bliver nervøs eller rødmer, eller hvornår det er mindre. De situationer, kan du lære af ved at tænke over hvad var det du gjorde, som fik dig til at være rolig, tryg før, i og efter situationen. Måske har du fokuseret på din vejrtrækning, lavet nogle rolige vejrtrækningsøvelser inden og under fremlæggelse, eller samtalen? Når du har disse informationer omkring dig selv, så bliver det måske nemmere at arbejde med lige netop det problem? Når du rødmer når du skal fremlægge, så tænker jeg at lægen har ret i, at det kan være præstationsangst. Det er rigtig ubehageligt og pinligt at have, for man er tit selv overbevist om, at andre kan se at man har præstationsangst.
Man kan godt prøve selv gøre noget for at komme af med sin præstationsangst. Du kan prøve følgende øvelser: Når du har en opgave du skal fremlægge, er det vigtigt at du øver dig i netop fremlæggelsen. Du skal fremlægge så mange gange for dig selv, at du er helt sikker på at du kan snakke uden at gå i stå og at du kan sige din fremlæggelse samtidig med at du har overskud til at smile. Her kan det være rigtig godt også, at tænke på en rolig vejrtrækning og roligt taletempo - det hjælper til at holde nervøsiteten dæmpet. Det vil det være gavnligt for din fremlæggelse, hvis du har noget publikum når du skal øve dig. Det kan være nogen fra din klasse, hvor I sammen øver jeres fremlæggelser, lytter og giver hinanden gode råd. Tænker du, at denne måde at øve dig på, er noget for dig?
Du skriver, at du har overvejet at fortælle din lærer om hvordan du har det med fremlæggelser, men har ikke fået gjort det endnu. Jeg synes, at det vil være en god idé, at fortælle din lærer om hvordan du har det (eller skrive det i et brev, hvis det er lettere?). Men, jeg synes også, at du skal spørge din lærer om nogle gode råd if. til teknikker omkring forberedelse og fremlæggelse - det er jo lige præcis det lærere gør hver dag. Mon ikke din lærer kan give gode fif og teknikker både til måder at fremlægge, og især til det at få ro på, som både du og hele din klasse vil få glæde af? Det synes jeg, sagtens kunne være en del af jeres undervisning, når lærerne vil have at I skal fremlægge.
Du nævner også, at lægen har anbefalet, at du taler med en psykolog, men at du ikke har lyst til det. Jeg ved ikke om du kender nogen som har talt med en psykolog, som kan fortælle dig om hvordan det foregår så du måske blev mere tryg ved det? Typisk vil der ske det, at man sidder på en stol ved et bord, og psykologen sidder på den anden side af bordet. Psykologen vil tale med dig, spørge ind til om hvad det er du synes er problematisk, hvad der går godt og mindre godt i situationerne - ligesom du har fortalt det her i dit brev. Herefter vil psykologen komme med forslag til hvad du kan gøre selv og hvad der kan hjælpe dig med at få ro på - tale med dig om hvordan du kan træne at få ro inden og under selve fremlæggelsen. Jeg ved ikke, om min forklaring gjorde dig lidt mere tryg ved at tale med en psykolog, og få gode råd?
Jeg håber, at du hen ad vejen kommer din rødmen til livs. Jeg håber at du kan bruge mit svar. Du er meget velkommen til at skrive igen om hvordan det er gået hvis du har lyst. Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 - måske vil en mere direkte samtale med en rådgiver kunne give dig flere idéer..?
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
