Alt muligt..

Kære 13-årige pige

Det kræver meget mod at starte helt forfra i en ny klasse. Det kræver også en vis modenhed at ville begynde i en ny klasse, når det ikke er så rart i den man går i.

Og selvom det er svært lige nu, så læser jeg mig til, at du er en både modig og moden pige, der måske tænker lidt dybere over dit liv, end de fleste på 13 år. Og sådan er det, det er der intet forkert i!

Det er en god egenskab at forholde sig til sine omgivelser og analysere hvad der sker omkring en. Hvem gør hvad og hvorfor, hvem er de og hvad udstråler de. Både i forhold til type og inderste overvejelser og erkendelser. Men nogen gange kan man næsten komme til at gruble så meget over hvad der mon sker, at man bliver både forvirret og ked af det. Kan du genkende det?

Jeg vil tage fat i to ting du skriver om, og komme med mine råd til dig. Først omkring det at starte ny skole, hvor alle er nye elever og bagefter omkring dine veninder fra den forrige skole.

I din nye klasse, er alle elever lige startet, fortæller du. Det betyder at alle skal finde sig til rette i klassen og indgå i nye grupper og fællesskaber. Ofte finder man sammen med nogen, hvor man kan spejle sig i “typen” det opleves nemlig både trygt og genkendeligt.

I skolen er der to slags grupper/fællesskaber man skal kunne navigere i.

Den ene er omkring samarbejde udfra undervisningen, hvor det netop handler om at arbejde sammen og bidrage til at en opgave bliver løst. Dette samarbejde bør ikke handle om typer og venskaber, men om tillid til at hinanden løser opgaven.

Det kan være du i dette samarbejde kan lære nogen af de andre i klassen bedre at kende. Det er i hvert fald en oplagt mulighed for at åben op mod andre typer og finde ud af, hvad I hver især kan bidrage med, når man laver gruppearbejde. Måske kan du prøve at vælge nogen, du måske ikke lige tænker er ens “type” med dig?. Hvad tænker du mon om det?

Det andet er fællesskabet omkring mere personlige interesser og ting man har til fælles. Det kan være en fritidsinteresse, som gymnastik, musik, film man ser og meget andet.
I fællesskaber bindes man også sammen omkring at kunne grine og ha’ det sjovt. Fx smile til en klassekammerat når man ser dem og sige hej.

Og det er det jeg vil forslå dig at lægge mærke til hos dig selv. Du fortæller nemlig at din nye klasse er søde nok, og der som sådan ikke er nogen der bliver holdt udenfor. Så kunne du prøve at lægge mærke til om du får “budt dig selv indenfor”. Kan du følge mig i det?

Du kan fx kigge på de andre i klassen, gerne i øjnene ca 2-3 sekunder og så sige hej.
Det er en start til at opnå kontakt og lige så stille begynde en samtale.
Samtalen kan være om hvad som helst. Fx om de også synes fx matematik var svært, eller hvor de har købt deres fede sko eller lign.

Det næste omkring dine 2 gode veninder fra din forrige skole. I har aftalt at starte til præst sammen og så opdager du at de allerede er meldt til. Jeg fornemmer at det får dig til at tænke over hvorfor de mon har gjort det. Og kommer hurtigt til at føle dig udenfor pga. det. Er det rigtigt fornemmet?

Du skriver selv, at du har oplevet før at være holdt udenfor. Derfor vil det også hurtigt være det, du regner med sker i nye situationer. Det sker helt ubevidst. Og det er meget ubehageligt at føle man ikke er med. Derfor kan jeg sagtens forstå at du bliver ked af det og bekymret.

Det mod jeg fornemmer du har, vil jeg foreslå dig at prøve at bruge i forhold til dine to veninder. Mod til at spørge dem om jeres aftale, Måske går de rundt og tror, at du ikke længere er interesseret, nu hvor du er startet ny skole?
Der kan nemt opstå misforståelser, hvis man ikke får talt sammen og spurgt hinanden ad.

Det glæder mig at du har et så godt forhold til din mor, og at hun virkelig prøver at hjælpe dig og lytter til dig. Måske kan du vise hende mit svar til dig, så kan hun støtte dig i, at prøve nogle nye veje i forhold til venskaber.

Om det hele er gået for hurtigt, kan kun du afgøre. Men jeg kan sagtens forstå du tænker i de baner. Derfor endnu mere grund til at få talt med dine 2 gamle veninder, så du kan holde fast i jeres gode fællesskab og føle den tryghed, der kan være der.

Du er en tænksom og modig pige, der forståeligt nok lige har brug for lidt tid til at falde på plads det nye sted.
Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen