Brev

ADHD

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Jeg tror, at de fleste mennesker kender det at blive virkelig irriteret over noget, en anden gør eller siger; især hvis man oplever, at det er hele tiden, og at vedkommende ikke får at vide, at han/hun skal stoppe. Det føles helt sikkert meget frustrerende.

Lad os sige, at drengen, du nævner, rent faktisk har ADHD eller noget andet, som forårsager den adfærd, du fortæller om, så er det ikke sikkert, at drengen eller forældrene ønsker, at klassen skal vide det.
Derved kan det godt være, at dine lærere faktisk gør noget ved det, men at de bare ikke kan fortælle jer om det.

Jeg ved, at det kan være rigtig svært at sætte sig i andre menneskers sted; især hvis man ikke forstår dem - og det kan der være mange grunde til, at man ikke gør. Men som regel er det fordi, de adskiller sig meget fra én selv. Ikke desto mindre må man prøve at forestille sig, hvordan det er at være dem. Det kan hjælpe én med at slå koldt vand i blodet, når man bliver irriteret.

Jeg tror godt, at drengen i din klasse kan mærke, at du og måske også andre bliver irriterede på ham. Det gør ham højst sandsynlig usikker og utryg. Derved kommer han måske til at have endnu mere af den adfærd, der kan virke irriterende på andre. Det bliver ligesom en ond cirkel, som hverken han eller resten af klassen kan komme ud af.

Derfor skal jeres lærere hjælpe jer; altså både ham og jer. For hvis det er, som du beskriver, og som jeg forestiller mig, så kan det godt påvirke klassen så meget, at I bliver trætte af at gå i klassen. Og det er jeres lærere eller forældre helt sikkert ikke interesserede i skal ske. Det kan gå ud over fællesskabet, stemningen, det mentale overskud, lysten til at lære og meget mere.
Jeg synes, at du skal bede om at komme til at tale med din lærer om det. Og hvis der er andre end dig, der har det, som du beskriver, du har det, så kan I måske tale med læreren sammen.

Hvis du oplever, at uanset hvad I gør, og hvor meget I taler med læreren, så sker der ikke noget, så kan du tale med dine forældre om det og få dem til at tage kontakt til læreren og fortælle, at du mistrives i klassen, grundet det der foregår.

En sidste ting, som er ret så vigtigt: Prøv om du kan lade være med at hade drengen. Den følelse gør ikke noget godt for dig. Den har det tvært imod med at holde dig fastlåst, så du får sværere og sværere ved at få øje på de positive ting, for jeg er sikker på, at der også er en masse positive ting i din hverdag i klassen.

Hvis drengen har ADHD eller noget andet, så kan han reelt ikke selv gøre for, at han har problemer med at holde styr på sig selv. Måske kan du vende det om og tænke, at det er synd for ham, at han har det sådan.
Forestil dig, at det var dig, der ikke kunne styre, hvad du sagde og gjorde, og at du samtidig kunne mærke, at alle de andre blev mere og mere irriterede på dig. Og uanset hvor meget du tænkte, at nu skulle du også lade være med de ting, så kunne du faktisk ikke.
Forestil dig, at dine ord bare sprang ud ad munden på dig, inden du kunne nå at stoppe dem! Forestil dig, at din krop hele tiden rykkede rundt på stolen, og at dine ben hele tiden ville rejse sig op og gå rundt, selvom du godt vidste, at du skulle sidde stille! Hvordan ville det mon være?

Jeg ved ikke, hvordan drengen i din klasse nøjagtig er, og selvom jeg sagtens kan forstå, at du bliver frustreret og irriteret, så prøv, om ikke du kan forstå, at han sikkert har det rigtig svært og i virkeligheden nok er super ked af, at han ikke bare kan holde op med at være så irriterende, som nogen fra hans klasse synes, at han er.
Det kan være meget, meget ensomt at have det sådan. Mange mennesker med vanskeligheder, de ikke selv kan styre, føler sig forkerte og forfulgt, og de aner ikke, hvad de skal gøre for at vende skuden. De har brug for, at omgivelserne hjælper dem; først og fremmest forældrene og lærerne, men også klassekammeraterne, for hvis det nogensinde skal blive bedre, så kræver det ret meget af omgivelserne. De skal være indstillede på at give plads og tålmodighed til, at man kan forandre sig. 

Det er ikke nemt, men det kan godt lade sig gøre.

Tag en snak med din lærer... Jeg håber, at det kan hjælpe på det hele.
Du er også velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen, hvis du har brug for at tale med nogen for at få frustrationerne ud og for at få gode råd til, hvad du præcis kan gøre for at ignoere drengen eller for at hjælpe ham, så det kan blive bedre at være i klassen. Nummeret er 116 111.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat