Brev

ADHD

Hey BB

Jeg er en dreng på 14 år som har ADHD og det er der nogen der ikke er så glad for de sys jeg snakker for meget eller ikke kan side stille men kan ikke rigtig gøre noget ved det jeg får nemlig medicin

så har i en ide om hvordan jeg kan side lidt mere stille ville nemlig være rart

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14
Tak for dit brev. Du spørger, om jeg har nogle idéer til hvordan du kan sidde mere stille fordi det generer nogen andre, at du sidder uroligt. Du fortæller også at grunden til, at det er svært for dig at sidde stille er, at du har ADHD.

Mange andre med ADHD oplever også, at det kan være svært at sidde stille. Jeg tænker først og fremmest, at de som bliver irriterede måske skal have at vide at du ikke selv kan gøre for det, det er ADHD der får dig til at sidde uroligt, og du får jo allerede medicin.

Men du kan måske have en aftale med din lærer, om at det er ok at du lige går en lille tur ind imellem, det kan bare være en tur hen til skraldespanden for at spidse din blyant, eller det kan være en tur hen af gangen. Det vil din krop måske godt kunne lide. Så vil den måske gerne sidde lidt mere stille, når du kommer tilbage til din plads. For nogle kan det også være en hjælp at have noget du kan sidde op pille ved, nogle forskellige dimser, en blød bold du kan klemme sammen,  eller lignende. Det kan også aflaste uroen lidt.

Jeg går ud fra, at dine lærere er klar over at det er ADHD, og at du får medicin for at afhjælpe det. Du kan måske også tage en snak med din lærer om han eller hun har nogle små opgaver du kan lave indimellem, for at variere skoletiden lidt mere? Det vil måske også kunne give dig mere ro i kroppen. Det kan også være at du selv har nogle erfaringer med hvad der kan få din krop til at falde mere til ro? 

Det der også er vigtigt for mig, er at fortælle, at lærerne i skolen skal lave en undervisning som passer til hver enkelt elev, og til hele klassen. Det kaldes differentieret undervisning, og det står i Folkeskoleloven, så det er noget lærerne skal gøre. Jeg ved ikke, om du synes der bliver taget hensyn til det i din klasse? Ellers er det måske noget du og dine forældre kan tale med læreren om?

Jeg ved ikke om der fast er en skolepsykolog eller en AKT lærer på din skole, som kan hjælpe lærerne med at planlægge undervisningen så det ikke bare bliver dig, som bliver gjort til den der genere de andre? Jeg tror det vil hjælpe både dig, dine lærere og dine klassekammerater. Mon, du kan følge mig i det?

Jeg tænker også på, om du kender til ADHD - foreningen?  De har en hjemmeside, www.ADHD.dk ,  hvor du kan læse mere om ADHD, og der er også et samtalefora, hvor du kan skrive med andre unge hvis du har lyst til det?
Jeg håber, at idéerne hjælper dig videre og jeg tænker, at det under alle omstændigheder kan være en god idé at snakke med din lærer om hjælp. Du kan jo evt. vise det brev du har skrevet og mit svar.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat