Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

lære

hej det er fordi vores lærer kigger på min numse til idræt nogengange så kommer han in i vores omklæningsrum nøgen han har også lidt en bule i bukserne når jeg snakker med ham please hjælp

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej.

Hvor er det godt du skriver til os her på BørneTelefonen.

Du skriver, at din lærer kigger på din numse og at han kommer ind i jeres omklædningsrum nøgen. Du beskriver også, at han har en bule i bukserne.

Du vil gerne have hjælp og det forstår jeg godt. Det lyder som om, at du er bekymret.

Der er meget jeg ikke ved. Jeg ved for eksempel ikke, hvorfor han kommer ind til jer nøgen og om det er sket en enkel gang ved en fejl, eller om det er noget der sker tit.

Nogle bukser viser også mere end andre og det kan betyde, at det ligner en bule selvom det måske ikke er det.

Der er meget jeg ikke ved, men jeg ved, at det var rigtig modigt og sejt af dig, at række ud efter hjælp og kontakte os, når du mærker at du får dine grænser overtrådt.

Måske er der også andre, der synes det er ubehageligt? Jeg bliver nysgerrig på om du mon taler med nogle af de andre om det, for hvis I er flere, der har den samme oplevelse, kan I måske aftale, at I sammen fortæller det til jeres forældre.

Det er vigtigt, at dine forældre ved, hvordan du har det til idræt. Der kan være sket en misforståelse, men det er vigtigt, at du fortæller, hvad du har oplevet og også hvilke følelser du har i forhold til, at han kigger på dig og han har en bule i bukserne.

Du kan også tale med en anden lærer på skolen om det, hvis det er lettere.

Jeg kan godt forstå, hvis det føles som en svær ting at fortælle. Måske du er bange for, at de ikke vil tage dig alvorligt eller måske du er bange for din lærers reaktion.

Men jeg får lyst til at fortælle dig, at det er jeres forældre og skoles ansvar, at I får hjælp, når I oplever en lærer, der overskrider jeres grænser. Og det er vigtigt, at din lærer får fortalt, at hans opførsel ikke er rar for jer.

Vi har lavet en guide som du kan bruge, hvis du synes det er svært at sige højt. Den finder du her.

Du er også velkommen til at kontakte BørneTelefonen på telefon 116111. Der sidder rådgivere klar til at hjælpe dig og du kan ringe helt anonymt, hvor du ikke behøver fortælle hvad du hedder og hvilken skole du går på.

Jeg håber, at du har fået de svar du har brug for lige nu.

Venlig hilsen fra BørneTelefonen.

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat