Kære pige
Tak for dit brev. Ja, det er lidt øv, når man kommer til at gøre noget, som man senere bliver ærgelig over og fortryder. Det er ikke en rar følelse. Når så det bliver sat sammen med en bekymring over, hvad der mon vil ske fremover i den sidste tid af 9. klasse, så kan jeg godt forstå, at det måske er lidt svære tanker og følelser der fylder i dig for tiden.
Jeg synes allerede du er et godt stykke på vej, ved du står ved det og nu spørger efer råd. Det er bestemt et rigtig godt skridt, du har taget, det er godt gået! Jeg synes også det er helt vildt god stil, at du gerne vil stå frem og få fortalt, at det var dig der kom til at skrive noget, som du måske ikke er så stolt af og som du måske fortryder rigtig meget. Nogle gange kan man komme til at gøre ting pga. følelser og måske man har følt det lidt uretfærdigt eller bare er træt af den måde som ting bliver kørt op til. At man gør ærgelige ting pga. følelser i det øjeblik man gør det, er ikke en undskyldning for, at det er 'okay' at gøre, men det kan være en forklaring. Og når man skal give en undskyldning, eller noget i den retning, kan det være en god ide at have en forklaring klar, så kan den virke lidt bedre og være et slags bevis for, at man har tænkt på situationen og helt ærlig er ked af, at man gjorde noget, der måske ikke var så smart. Måske handler det i skrev ikke så meget om pigerne, der får 12 taller, men om det fokus der er på karakterer - det ved jeg, der er rigtig mange, der kører træt i. Altså det at blive målt og vurderet udelukkende på karaktererne, for der er jo rigtig meget andet værdifuldt i livet og ved de mennesker man har omkring sig. Måske er det også det, du og veninderne bliver ramt af?
Som jeg læser dit brev, så har du allerede sagt det? Hvordan gik det, tog hun godt imod din undskyldning og måske forklaring? Alligevel fortæller du, at du er bange for, at de andre stadig vil synes dårligt om dig. Måske det kan være tid at fortælle en af dine lærere om det, måske så han/hun kan hjælpe dig og pigen og måske hele jeres klasse med at få styr på, at denne enkelte situation ikke kommer til at fylde den sidste tid i jeres klasse. Måske I kan få en snak om det pres, karakterer kan ligge henover klassen, måske især i denne tid, så man glemmer andre værdifulde ting i fællesskabet.
Det kan nogle gange være svært at tage imod en undskyldning og det kan være svært at give en og begge dele kan også tage lidt tid, før de 'virker' hos den enkelte. Derfor kan man måske sige, at tiden ikke helt er på din side, fordi I slutter lige om lidt. Måske kan det være endnu en grund til at tage fat i en voksen som du er tryg ved, som kan hjælpe jer med at få løst den svære situation helt. Hvad tænker du mon om det? Har du talt med dine veninder om, hvordan du kommer bedst ud af situationen? Ikke bare hende der var med i det, men måske også nogle andre, som ikke er indblandet? Deres ideer og foreslag til, hvordan man måske kunne komme helt og godt ud af situationen. Jeg kender slet ikke til din familie og jeres forhold, men jeg kommer også sådan til at tænke på, om det mon ikke også kunne være rart at fortælle dine forældre om det hele, så de måske kan være ekstra opmærksomme og omsorgsfulde i den kommende tid? Eller nogle andre voksne, som kan gøre det samme for dig?
Jeg synes du har taget rigtig mange gode beslutninger og valg efter den situation du havnede i og det skal du altså huske at være stolt af. Jeg kan forestille mig, at det har krævet meget mod og mange kræfter at tage ansvar for, at du kom til at gøre noget du fortryder, er det mon rigrigt? Det mod og de krafter kan jeg forestille mig, at du måske også kan bruge til at 'samle dig dig selv op' med. For altså, du er langt fra den eneste, der er kommet til at gøre noget man fortryder bagefter... Når man så har prøvet at gøre noget man fortryder og gør det godt igen, så godt man nu kan, så må man også prøve at tænke på noget andet og slutte fred med sig selv over, at man til sidst gjorde det der føltes som det 'rigtige'. Jeg håber det giver mening?
Jeg vil ønske dig rigtig meget godt på din videre rejse gennem det svære og håber rigtig meget, at du også møder lysere og spændende tider i slutningen af din 9. klasse.
Kærlig hlisen BørneTelefonen
