vil ikke bo hos min far.

Kære pige på 15

Tak for dit brev, det er godt du skriver! Det lyder ikke rart, at du er bange for din far, og at du slet ikke føler, at der er blevet taget hensyn til dine ønsker. Sådan bør det jo ikke være...

Du skriver ikke, hvad din mor mener om det her, om du overhovedet ser din mor eller om, hvad retten lagde vægt på den gang, det blev besluttet, at du skulle bo hos din far. Det kan godt have betydning for din situation, så måske kunne det være godt, hvis du også søgte lidt mere direkte rådgivning, end jeg kan give dig her igennem et brev. (Men jeg vil selvfølgelig meget gerne komme med nogle bud på, hvad jeg tænker, du kan gøre.)

Du spørger direkte, om du skal pakke dine ting og flytte, mens din far er væk eller gå gennem kommunen. Almindeligvis er det ikke kommunen, der beslutter, hvor man skal bo, når ens forældre er skilt. (Det er statsforvaltningen/ retten.)

Men en kommune skal hjælpe børn, hvis de vurderer, at barnets trivsel eller udvikling er i fare. Så når du er så ulykkelig, og du slet ikke føler, at din far forstår dine behov, og at du tilmed også er bange for ham, så skal kommunen hjælpe dig, hvis du søger hjælp...

Det kan være rigtig svært at skulle henvende sig til offentlige myndigheder helt på egen hånd, så måske kunne du have glæde af at tage kontakt til vores bisidderafdeling og høre, om de evt. kan hjælpe dig med at få talt med myndighederne om dine muligheder for at kunne flytte hjem til din mor... (Læs mere om vores bisidderordning her >>)

Det er sådan, at børn i sociale sager (sager i kommunen) har ret til at have en bisidder med, og vores bisiddere har flere gange haft held til at hjælpe børn, der ikke føler sig hørt, respekteret eller forstået i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Så måske kunne de også hjælpe dig..?

Der er ikke nogen særlige regler for 12-årige, der siger, at de selv kan bestemme, men det plejer at være sådan, at jo ældre og mere moden man er, jo større vægt lægger sagsbehandleren/ retten på den unges ønsker.

Normalt skal man jo ikke bare stikke af hjemmefra, men hvis du er bange for din far, så skal du jo heller ikke være derhjemme. Kunne du fortælle det her til en lærer? (eller en anden voksen, som du har tillid til..?) Eller kunne du tale med din mor om dine tanker, så I sammen kan finde ud af, hvad du skal gøre..? 

Uanset hvor du bor i landet, kan du få en bisidder, det er gratis, men det kræver, at du er klar til at opgive din anonymitet. Hvis du er usikker på, om du har lyst til det, så ring evt. i første omgang til BørneTelefonen på 116 111, hvor du kan vende din situation med rådgiveren. Rådgiveren kan derefter sørge for, at du bliver kontaktet af en bisidder, hvis du beslutter dig for det.

Din mor kan kontakte ForældreTelefonen på 35 55 55 57 og tale med en rådgiver om, hvordan hun bedst støtter dig.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen