Brev

VIGTIGT, familie

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14,

Tak for dit brev til brevkassen.

Når man, som du, oplever ens familie blive splittet igennem en skilsmisse vender hele verden på hovedet. Ingenting er længere som det plejer, og rigtig mange vil bare gerne have, tingene er, som de var før skilsmissen. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig lidt med de svære tanker.

Når jeg læser dit brev, kan det godt lyde som om, du ikke er helt klar til at dele med andre, hvordan dit liv har ændret sig. Det er helt ok – det er dit privatliv, og det har du ret til at værne om. Alligevel skriver du om en klassekammerat, der nu har fundet ud af det hele, og jeg kan læse, det skaber en bekymring i dig, fordi du har fortalt dine kammerater, dine forældre stadigvæk er gift.

Når man oplever store forandringer i sit liv, er det ikke altid, man har lyst til at dele det med andre. Selvom det kan være en rigtig god ting at snakke om det, der opleves som tungt og svært, så skal man også selv være klar til den snak.

Nu hvor det er ude i det åbne, dine forældre er skilt, tænker jeg at foreslå dig et møde, hvor både du, dine forældre og din lærer er til stede. Når dine lærere på skolen kender til dit problem, kan de hjælpe dig. De kan komme med forslag og ideer til, hvad du kan sige og gøre. De kender dig og din klasse. Det er en del af lærerens arbejde at hjælpe dig igennem denne situation.

Måske kan du i første omgang finde mod til at snakke med dine forældre og fortælle dem om din bekymring? Om din frygt for, at nogen fra skolen skal sige, at du har løjet? Selvom det jo bare handler om, at du ikke har været parat til at fortælle om skilsmissen hjemme?

Du skriver, at du hader livet som skilsmissebarn. Du skal vide, at du kan tale om det svære ved dine forældres skilsmisse med en voksen i familieretshuset, hvis du har brug for det. Du kan kigge på deres hjemmeside til børn HER.

Jeg er rigtig glad for, du skrev til os, og jeg håber for dig, du kan bruge rådene her til noget. Vi vil altid gerne snakke med dig her på Børnetelefonen, og du er velkommen til at ringe til os på 116111 eller sms eller chatte med os. Vi sidder klar til at lytte.

Mange varme krammere fra

Børnetelefonen

 

 

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat