Stress? Hjælp

Kære pige på 15 år!

Det er rigtig godt, at du skriver til Brevkassen for at få hjælp. Jeg kan godt høre, at tingene er rigtig svære lige nu.

Der er mange børn, der lige som du oplever, at de bliver rigtig kede af det, når deres forældre bliver skilt. Det er en stor omvæltning, og også en stor sorg, da det betyder, at man skal undvære den ene af sine forældre i hverdagen. Det er rigtig hårdt.

Det er også helt forståeligt, at man kan komme til at bebrejde sig selv for skilsmissen eller tro, at det er ens skyld. Det er det ikke. En skilsmisse mellem forældre er aldrig børnenes skyld. Forældre ønsker heller ikke at undvære deres børn, så for dem er skilsmisse ofte den allersidste mulighed.

Samtidig med at dine forældre blev skilt, mistede du også din pony. Det er to store tab oven i hinanden, og det er meget voldsomt. Når man har en oplevelse af, at hele ens liv ramler, er det naturligt at man begynder at tænke dystre tanker, og har svært ved at få de positive frem. Hvis man er ked af det eller trist, har man heller ikke overskud til skolen eller til sine veninder. Hvis man ikke får hjælp, kan det bare blive ved med at gå ned af bakke, så man til sidst slet ikke kan komme ud af sengen, som du oplever det. Det er derfor rigtig vigtigt, at man får noget hjælp til at komme ovenpå, så man lige så langsomt kan overskue hverdagen og blive glad igen.

Det må have været en stor sorg for dig, da din veninde døde. Jeg tænker på, om du mon fik noget hjælp til at bearbejde sorgen. Hvis en sorg ikke bliver bearbejdet, kan den sidde og gnave, og når der så sker flere ting i ens liv, bliver det ligesom lagt oven på den sorg, der var der i forvejen, så læsset bliver større og større, og til sidst kan man ikke bære mere. Jeg tror, det er det, der sker for dig nu.

Jeg tænker på hvorfor din pony blev solgt? Var der mon ikke længere råd til den? Jeg tænker også på, om det ikke kunne være en mulighed, at du kunne gå til ridning på en rideskole. Der ville du stadig kunne have kontakt til hestene, selvom de ikke ville være dine egne. Det lyder nemlig som om, at hesten har været en rigtig god ven for dig, og god at snakke med. Det tror jeg, ville være godt for dig at få igen – også selv om det er med en anden hest. Hvad tænker du om det?

Samtidig synes jeg, det lyder som en rigtig god idé, hvis du snakkede med en skolepsykolog. Skolepsykologen kan hjælpe dig til at få hjlælp til at bearbejde de ting du går med – også den episode du mener at kunne huske med din far. En psykolog har tavshedspligt. Dvs. at han/hun ikke må fortælle til nogen, hvad I to snakker om. Måske du skulle give det et forsøg? Du behøver jo ikke at fortælle om de mest sårbare ting de første gange. Der kan du se personen lidt an og mærke efter, om det er en, du har lyst til at betro dig til. Hvis det ikke er det, synes jeg du skal bede din lærer eller dine forældre om hjælp til at finde en anden psykolog eller terapeut. Dem skal der nok være flere af i din kommune.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig til at komme videre. Ellers er du selvfølgelig meget velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen 116111. Så prøver vi at hjælpe dig på en anden måde.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen