Kære dreng på 12 år
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er en svær situation, du kommer til at stå i, når I skal i Statsamtet næste gang. For nogle børn kan det næsten føles som et urimeligt valg og en umulig situation at skulle vælge, hvordan man gerne vil dele sig selv mellem sine forældre... Og samtidig kan det være rigtig rart at blive spurgt om, hvad man tænker og synes, så det ikke bare bliver en beslutning taget af de voksne, uden at spørge det barn som det hele handler om. Så måske kan det hjælpe, hvis man kan se det positive i at blive taget med på råd og i at få noget indflydelse på beslutningen, og måske fokusere mindre på hvor svær en situation det er..?
Jeg tænker på, om du er glad for at blive spurgt om, hvad du synes? Eller var du egentlig helst fri for at skulle have en mening om det og sige den højt? Eller ville det være nemmere, hvis du kunne sige, hvad du synes og ønsker, uden at dine forældre skulle høre det? Ville det mon være rarere for dig at skrive det i et brev, som en af de andre voksne så kunne læse højt derinde?
Det lyder på dig som om, du måske egentlig er mest i tvivl om, hvad du skal sige derinde..? Er det mon rigtigt forstået? Som jeg kan forstå på dit brev, har du indtil nu boet 10 dage hos din far og 4 dage hos din mor, er det korrekt? Når du så nu bliver spurgt om, hvad du synes, så kan det måske hjælpe dig at mærke godt efter, hvordan du synes den ordning, I har nu, har fungeret. Har det været den rigtige mængde dage hos din far og hos din mor? Eller har du måske savnet den ene i nogen perioder, så det ikke har været helt optimalt?
Selvom det kan være rigtig svært at sige, hvad du godt kunne tænke dig, fordi en af dem måske bliver sure, så er det supervigtigt, at du kan holde fast i, hvad du synes, der er bedst for dig, og ikke hvad du tænker gør en af dem mindst sur eller ked af det. Du skal huske på, at det kan blive den fordeling din hverdag bliver bygget op omkring, så det skal gerne være den rigtige fordeling - også for dig, og ikke kun for dine forældre. Det kan også være, at det bare er alt for svært for dig at skulle svare på sådan et stort spørgsmål, og så må du gerne sige det som svar. Det er ikke alle børn, som kan eller har lyst til at skulle svare på det spørgsmål, og det er helt ok.
Jeg tænker lidt, om du mon kan bruge det møde i Statsamtet til at få fortalt nogle af dine andre ønsker til dine forældre? Kunne det mon være en idé for dig at sige højt derinde, at du ønsker at begge dine forældre kan komme til dine skolearrangementer? Og måske også at du godt kunne tænke dig, at de havde nemmere ved at tale sammen? Tror du, det kunne være rart for dig, at få sagt de ønsker højt i en situation, hvor både din mor og din far lytter til hvad du siger? Måske har du allerede fortalt dine forældre, hvordan du har det med de ting, men det kunne måske gøre et større indtryk på dem, at du fortæller dem det på et tidspunkt, hvor de begge to er der...
Jeg får lyst til at sige til dig, at du måske kunne prøve ikke at bekymre dig om hvem af dine forældre, der måske bliver ked af det eller sur. Det kan aldrig blive dit ansvar at sørge for, at din mor og far er glade og tilfredse her i livet. Det er jo dem, som skal passe på dig og ikke omvendt. Men derfor kan der godt være nogle familier, hvor børnene synes, at det næsten er deres ansvar at sørge for, at alle har det godt – men det er det altså ikke. Nogen gange kan det være svært at finde løsninger, som alle er glade for, men det, der er din mulighed i Statsamtet, er at fortælle hvordan du oplever jeres fordeling nu, og hvilke ønsker du har til fremtiden. Og så er det de voksne, som tager den endelige beslutning.
Til sidst tænker jeg, at det måske kunne være en hjælp for dig at tale med nogle andre børn og unge, som lever i skilsmissefamilier. Måske var der nogle af dem,, som havde været samme tur igennem og kunne give dig nogle nyttige informationer eller gode råd. Er der mon nogle børn af skilte forældre i din klasse? Eller hvis du går til noget i fritiden, kan det også være, der er nogle børn dér, som ved hvad du taler om? Det kan bare nogle gange være en kæmpe hjælp at få talt med andre, som har været i samme situation.
Hvis du har lyst til at tale mere om det, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af vores søde rådgivere der.
De allerbedste hilsner
BørneBrevkassen
